Mens jeg som barn boede på Skovvejen, tæt på havnen, hørte jeg ofte tågesirenen. Når tågen havde sænket sig over bugten, blev sirenen startet og tudede med to hæse toner for hver 30 sekunder. Den kunne ikke kun høres ved havnen, men over hele byen og ud til forstæderne. I slutningen af 90erne blev sirenen nedtaget, da der ikke længere var brug for den. Skibenes navigationsudstyr som f.eks. GPS havde gjort den overflødig.
TV2 Østjylland fortalte i aften om sirenen - det skete som et led i en serie om lyde. Lidt ad omveje har man fundet frem til sirenen, som nu befinder sig om bord i Aarhus Søfarts Museum. Der så jeg den, da jeg besøgte museet for tre uger siden.
Sirenen virker ikke, men planen er at sætte et par af de frivillige til at få lyd på den igen, og så kan man måske igen opleve Huuuuuuuuuu Huuuuuuuuuuu på havnen.
Se indslaget her
Ingen kommentarer:
Send en kommentar