søndag den 7. maj 2017

Søndagsdrama

Svigermor var flink at give et lift til børnefødselsdag i Viborg. Hun var her i god tid, så der var tid til en kop kaffe, inden vi skulle køre.

Mens vi drak kaffen, fulgte vi et sandt drama i et af træerne udenfor. En kat var kravlet ret højt op i træet og havde nu problemer med at komme ned. Flere velmenende naboer forsøgte at kalde den ned, men den blev længe siddende, hvor den sad.




Efter en halv times tid begyndte den at kravle nedad, gren for gren, og til sidst tog den mod til sig og kravlede det sidste stykke på bjørnemanér. Sammen med en nabo var jeg ude for at se, om den var kommet til skade, men den var skræmt og gemte sig i buskene Vi vurderede dog, at den var sluppet uskadt.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar