lørdag den 1. juli 2017

Børneparkering

Morten havde lovet Britta og Niels at hjælpe med et projekt i Aarhus i dag. Jeanette havde hovedpine og trængte til ro, så løsningen på det hele blev, at Loke tog med sin far og hjalp til, mens Hjalte blev parkeret hos os.

Efter middagsmaden, som i dag bestod af karbonader, smørsovs og nye kartofler - og for Hjaltes vedkommende også en skive rugbrød med leverpostejremouladeogristedeløg - sov Hjalte til middag et par timer, hvorefter vi hyggede os i haven med saftevand og vingummier.




Ved aftensmadstid samledes hele banden hos os til pizzaer og pomfritter, inden de to hold kørte hver til sit.

Og så kan jeg altså ikke dy mig for at lægge et billede op af min søde ex-kollega Ditte, som i dag blev viet til sin Michael - og ikke mindst et billede af deres søde tvillingepiger Linea og Celina, som udfyldte rollerne som brudepiger.



De er sgu da kære!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar