Begge piger elsker fest og samvær - og i år blev vi inviteret til sammenlagt 100 års fødselsdag. Den blev fejret i aftes på Hasselager Kro med cirka 40 gæster.
I de mellemliggende ti år er Hanne blevet skilt, mens Steffi er blevet gift og nu har to drenge, Theo og Nicklas. De var begge med til festen og var meget tålmodige, når man tænker på, at de ikke forstod et ord af, hvad gæsterne sagde.
Der var dækket flot bord med menukort, bordkort og velkomstsange.
En fin fest med godt humør og sjove indslag fra værtinderne. For eksempel var der præmie til de gæster, som først havde svaret på invitationen. Susanne og jeg kom ind på en andenplads og fik tre plader Toblerone chokolade.
Tillykke til Steffi og Hanne.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar