fredag den 11. august 2017

Så kan man finde vej

Susanne og jeg har flere gange været ude for, at ikke-lokale personer ikke kunne finde rundt i vores boligområde, når man kommer hertil med bus. Fra tidernes morgen - eller i hvert fald fra Hasselhøjs morgen - er der skilte, som viser til de forskellige gårde i Hasselhøj med tilhørende husnumre, men ingen, der viser mod Hasselengen.

Derfor har jeg i de seneste fire år været fortaler for, at der blev opsat et skilt, som kunne vejlede folk, som kom til området med bus. Det var en opslidende, hård, sej og lang kamp, men til sidst indså man behovet eller gad ikke høre på mig længere, for nu er skiltet der.


Det har stået hos driften nogle måneder; der var vist noget med, at man manglede et bor til at bore huller i jorden, men nu er det der. Hvis ikke andre vil, så vil jeg i hvert fald altid tænke på mig, når jeg ser skiltet.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar