Torvedag

Super Brugsen havde ingen ærter, da Susanne var forbi i aftes på vej hjem fra arbejde. Det er en mindre katastrofe, når man er ærtoman. Jeg besluttede derfor at tage på torvet i dag. Så kunne jeg også købe en frisk agurk - den, vi havde, lavede Susanne agurkesalat af i går, så vi kan få det som tilbehør til kylling i dag. Agurkesalat skal nemlig være lavet mindst en dag i forvejen, så det kan nå at blive slasket.

Da jeg tjekkede sedlen, var der pludselig påført både æbler, pærer og bananer, så vognen blev pænt fyldt op. Et par bundter radiser kom også med hjem.

Der er travlt i haven

Susanne har investeret i potter, kummer og blomster, så nu kommer der lidt kulør i haven, både foran huset og bagved. 

Jeg holder mig til min lille urtehave med radiser, purløg, persille, basilikum og timian. Og jeg skal nok huske at vande det hele om aftenen, når fruen er på arbejde.

Radise af egen avl

I to af rummene i min lille reol i haven har jeg sået radiser. I første omgang havde jeg sået for mange, så de stod tæt og ikke blev til noget. I næste omgang såede jeg frøene enkeltvis med lidt afstand, og nu begynder der at ske noget.

I dag kunne jeg ikke vente længere med at smage på den første. Den var ikke stor, men de øvrige otte-ti stykker får lov at vokse lidt tid endnu.

Den var meget stærk!

Krogryde

Det er længe siden, vi har frekventeret Hasselager Kro og nydt en onsdagsmenu, så det besluttede vi at gøre i dag. Og det fortrød vi ikke.

Hovedretten var krogryde med ris, ovnkartofler og rødbeder - og der var rigeligt af det.

Desserten kaldtes Lun rødgrød med is, portionsanrettet, og det smagte også pragtfuldt. 

Alt dette for 158 kroner per person, det er der vist ikke noget at sige til.

På vej hjem måtte jeg have et billede af disse store biler, som holdt ud for kroen.

I juli måned holder kokken Thomas og resten af kroen pause med onsdagsmenuerne, men der dukker helt sikkert noget godt op, når det bliver august.

Tunø Avis

For nogle dage siden sendte jeg et link til min billedserie fra Tunø til Facebook-siden "Tunø". Jeg spurgte, om man kunne bruge linket på siden og fik svar, at den egentlig er bestemt til informationer til de lokale, men at man denne gang gjorde en undtagelse.

Der kom nogle likes samt et par enkelte kommentarer, blandt andet fra en Knud Madsen, som skriver, at han endda er med på et af billederne.

I dag fik jeg så en henvendelse fra redaktøren af Tunø Avis, som spurgte, om man må bruge nogle af mine billeder på Tunø Avis' facebook-side. Afsenderen er Tunø Avis' redaktør, som sjovt nok er den samme Knud Madsen. Det gav jeg naturligvis lov til, og der gik ikke mange minutter, før der var lagt et billede på.

Jeg er spændt på, om der kommer flere henad vejen.

Jambalaya med hjemmeavlet persille

Susanne har været i Viborg i weekenden for at passe de to drenge. Hun var hjemme i dag ved middagstid.

Jeg havde lovet at stå for aftensmaden. Det blev Jambalaya, og det er der sådan set ikke så meget nyt i - det nye er, at den i dag blev pyntet med hjemmeavlet persille.

Vi planlægger at lave stegt flæsk og persillesovs på tirsdag, men der bliver jeg nødt til at alliere mig med Super Brugsen, for så meget persille har jeg trods alt ikke selv.

I dag var det ikke mængden, der talte, men tanken.

Visens Skib

I en af gratisaviserne havde jeg set, at Visens Skib i dag havde kastet anker og optrådte i Musikhuset i Aarhus.

Jeg har tidligere oplevet Visens Skib et par gange i vores fælleshus, men derudover har Susanne og jeg mødt to af de drivende kræfter, Leni og Niels, da vi holdt ferie på Tunø i 1998. Det vil føre for vidt at komme ind på den oplevelse her.

Arrangementet startede klokken 15 og var gratis. Besætningen fremførte et meget blandet repertoire - mange egne numre samt numre af blandt andre Anne Dorthe Michelsen, Lars Lilholt og Sebastian, men mest numre, som ikke er de mest kendte.

Titler som "Fuglene letter mod vinden", "Sig du ka' li' mig", "Mænd er pigers bedste legetøj", "Café Det Røde Hjerte", "Lykkelig mandag", "Lise Larsen", "En geisha fra Jap", "En ko er en ko til den dør", "Gummisko", "Så ond er jeg", "Held og lykke" og ikke mindst Niels' egen "Min kat kom hjem den næste dag". Et enkelt af numrene med gloser og vendinger, som måske kunne støde sårbare personer.

Det var et rigtig godt arrangement, som blev nydt med en kold fadbamse til.

Visens Skib sejler i det meste af juli og lidt ind i august rundt til en del danske havne og underholder med deres viser - en ny havn hver aften.

Disse arrangementer plejer at tiltrække mange tilhørere.

Torvedag

Det er "100 år og en formiddag" siden jeg sidst har været på grønttorvet, men det skete i dag. Det primære formål var at købe nye kartofler til at ledsage to mellemstore oksestege, da vi havde aftalt besøg af Finn og Ib. 

Men sådan gik det desværre ikke. Mens jeg var på vej hjem, sms'ede Susanne, at hun var dårlig og havde lavt blodsukker. Vi traf derfor beslutningen at aflyse besøget. 

Nu er hun ved at være ved hægterne igen, den ene af de to stege er i ovnen, og jeg glæder mig til kartoflerne, som er fra kartoflernes hjemland, Samsø. Udover kartofler var der asparges, salatløg, tomater og ærter med hjem.

Mere farvel, Madsen

Min Falck-ex-kollega Henrik Madsen (kaldet Madsen) gik egentlig på efterløn i september sidste år, men Madsen fortrød og fik en tjans med at køre personvogn. Lidt af en omvæltning efter mange år i brandbilerne.

Men den 1. juni var det slut, og efter mere end 48½ år i Korpset blev Madsen i formiddag fejret ved et arrangement i redderkantinen på Falck-Gården. Madsen selv ankom i veteranbrandbil, fru Aase i egen bil bagefter.

Der var brunch med pølser, røræg, ost, pålæg, kaffe og juice. Stationsleder Bjarne Jørgensen holdt en pæn tale for Madsen, som kvitterede med endnu en tale.

Madsen fortalte, at han allerede kort efter sin ansættelse i 1969 blev udsat for den sædvanlige - meget kærlige - mobning i branchen, og da Madsen dengang - og faktisk stadig - er en tynd mand, måtte han høre for, at han kunne ligge i skyggen af en C-slange.

Inden jeg forlod Falck-Gården var jeg et smut i brandgaragen. Det bliver måske sidste gang, jeg ser brandbilerne.

Fra oktober overtager Østjyllands Brandvæsen brandslukningen i den del afAarhus, hvor Falck slukker brand i dag.

Tur til Tunø

I går ved middagstid kom vi hjem efter en pragtfuld tur til Tunø sammen med Britta og Niels. Britta havde set et Deal-tilbud på to overnatninger samt morgen- og aftensmad på "Det Gamle Mejeri" til en fornuftig pris, og det benyttede vi os af.

Vi var med færgen fra Hou tirsdag klokken 0900 i det mest pragtfulde vejr, man kan tænke sig. Undervejs mødte vi færgen "Prinsesse Isabella" på vej fra Sælvig til Hou, og tæt på Tunø måtte færgen være opmærksom på en kitesurfer, som skulle bruge en del plads til sin sport.

Ankommet til mejeriet var det første, vi bemærkede,  at der var hængt et antal gummistøvler op med blomster - nærmest som en slags altankasser.

Vi kunne desværre ikke få vore værelser ved ankomsten, men det var vi forberedte på. Vi hilste på den nye forpagter, Anita, satte vores bagage i baggangen og gik en tur gennem byen, hvor vi besøgte kirken og gadekæret samt hilste på indehaveren af Galleri Eggert, som havde mange spændende figurer at vise frem. Priserne var dog ikke helt så spændende, men et hyggeligt besøg, det var det.

Tilbage på mejeriet fik vi frokost - nogle fik et kæmpestort stjerneskud, andre en fin fisketallerken.

Efter at have hvilet os lidt, gik vi en tur til stranden, hvor vi blandt andet hilste på en del strandskader, både voksne og børn. Vi fortsatte til havnen, hvor vi så færgen fra Hou ankomme med nye turister.

Efter aftensmaden - hakkebøffer med bløde løg og nye kartofler - en tur på havnen, hvor vi nød et par glas rødvin i selskab med både måger, strandskader og harer.

Onsdag morgen startede jeg med en lille tur på havnen, hvor alt var stille. Sejlerne var så småt ved at vågne og på vej til toilettet samt købmanden efter morgenbrød.

Det var Susannes fødselsdag, og da hun havde et dårligt knæ og gik lidt dårligt, havde jeg valgt at give hende en traxa-tur øen rundt i fødselsdagsgave.

Det var en fin tur med stop flere steder, hvor traxamanden fortalte om de steder, vi så.

Det hele stoppede dog lidt brat, da vi holdt ved Stenkalven: Vognen var punkteret på begge hjul i højre side, så vi kunne ikke køre videre. Traxamanden fik fat på en kollega, som ville komme og hente os, så vi ventede en halv times tid - men det gjorde ikke spor, da vejret var fint og udsigten upåklagelig.

Efter frokost igen lidt rundt på øen samt indkøb af lokale råvarer: asparges, kartofler og løg.

Sidst på dagen var Niels og jeg på havnen, hvor vi - blandt meget andet - så den lokale fartdjævel sejle ud med fuld fart: Tunø-Hou på ni minutter! Der var også besøg af Politi og Skat, formentlig har man lavet stikprøver hos nogle af sejlerne for at se, om de medbragte smuglervarer.

Aftensmaden i dag bestod af en stor karbonade med grønærter, gulerødder og - selvfølgelig - nye kartoifler. Også i aften nød vi det gode vejr ved havnen med både is og rødvin.

Torsdag morgen var det hjemrejse. Vi havde god tid til morgenmaden, og klokken 1030 sejlede færgen mod Hou. 

Vi kunne se tilbage på et par pragtfulde dage på denne dejlige ø - og vi agter alle fire at vende tilbage. Gerne snart!

Alle mine billeder fra turen ligger i dette Flickr-album

Blå himmel

Vi nød formiddagskaffen på terrassen med udsigt til en næsten skyfri himmel med den flotteste blå farve. Med den baggrund var det nemt at følge de fly, der kom over Hasselager. Zoomen på det nye kamera skulle prøves af -

- med dette resultat.

Internet-salat

Hvad kan man ellers kalde en skål salat, blot inspireret af et billede på internettet?

Susanne så billedet på Facebook i går, jeg købte ind til det og lavede det i dag til middag. Og det smagte faktisk rigtig godt.

Ganske enkelt: Stegt knust bacon, halve små tomater, icebergsalat og pasta. Aspargserne var noget, jeg selv fandt på. Dressing efter eget valg.

Det er rart at være velkommen

I dag skulle jeg til Skejby Sygehus for at få taget en blodprøve. En lille rejse, som på udvejen foregik med bus og lethbane (læg mærke til h'et) og på hjemvejen med to busser.

At jeg havde bestilt tid (det skal man nemlig nu) og var ventet, så jeg straks, da flaget var hejst.

Jeg var der noget før tiden, men blev kaldt ind til en sød laborant efter ti minutter. Hun sagde: "Du håbede garanteret på, at jeg ikke har en skid at lave?". Det kunne jeg kun bekræfte, hvortil hun fortsatte: "Det har jag faktisk ikke. Men jeg kan ikke love dig, at det er sådan hver gang".