fredag den 8. juni 2018

Mere farvel, Madsen

Min Falck-ex-kollega Henrik Madsen (kaldet Madsen) gik egentlig på efterløn i september sidste år, men Madsen fortrød og fik en tjans med at køre personvogn. Lidt af en omvæltning efter mange år i brandbilerne.

Men den 1. juni var det slut, og efter mere end 48½ år i Korpset blev Madsen i formiddag fejret ved et arrangement i redderkantinen på Falck-Gården. Madsen selv ankom i veteranbrandbil, fru Aase i egen bil bagefter.






Der var brunch med pølser, røræg, ost, pålæg, kaffe og juice. Stationsleder Bjarne Jørgensen holdt en pæn tale for Madsen, som kvitterede med endnu en tale.



Madsen fortalte, at han allerede kort efter sin ansættelse i 1969 blev udsat for den sædvanlige - meget kærlige - mobning i branchen, og da Madsen dengang - og faktisk stadig - er en tynd mand, måtte han høre for, at han kunne ligge i skyggen af en C-slange.

Inden jeg forlod Falck-Gården var jeg et smut i brandgaragen. Det bliver måske sidste gang, jeg ser brandbilerne.




Fra oktober overtager Østjyllands Brandvæsen brandslukningen i den del afAarhus, hvor Falck slukker brand i dag.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar