Som altid er der denne gang nyt fra bugserbåden "Jakob" og fra Søfartsmuseet.
Der er et fint stykke om kultfilmen "Martha", hvor forfatteren går tæt på lokaliteterne for optagelserne og afslører en hel del "snyd". Derudover opridser han hele skibets historie fra nittehammer til skærebrænder.
Der er et fint indlæg om de køleskibe, som er bygget på Århus Flydedok/Dannebrog Værft - de sidste af dem var den direkte årsag til, at værftet i 1998 måtte dreje nøglen.
Selv har jeg "lånt" et lille stykke om skæbnen for en af de store slæbebåde, som Århus-værftet byggede til Svitzer. Det er netop hugget op efter 40 års tro tjeneste. Det er lykkedes mig at få fat på et billede af skibet, hvor skibet arbejder i Dubai. Fotografen får selvfølgelig et eksemplar af bladet.
Der er sidste afsnit af fem om et af Selskabets medlemmers tid til søs i 60erne samt nogle småting. 28 sider, men jeg kunne sagtens have fyldt flere.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar