Men det er nu ikke så meget den, jeg vil fortælle om. Man har nemlig også modtaget en gammel fjernskriver (telex). Den stammer i øvrigt også fra Blæsbjerg & Co.
Den er bygget ind i en finérkasse, nøjagtigt som den første vi havde i mine år hos Wendelbo Nielsen & Co. (1970-1987). Denne model blev dog flere år senere skiftet ud med tre nyere modeller, men stort set samme design og funktion.
Jeg har tilbragt hundredevis - om ikke tusindvis - af timer ved en sådan fjernskriver. Den var vel datidens svar på e-mail. Man ringede modtagerens nummer op, og man skrev direkte sammen (som det vi i dag kender som chat). Man kunne ikke rette i det skrevne - havde man skrevet forkert, satte man en række e'er efter det forkerte ord (frokereeeeee forkert). Senere fik man den mulighed, at man på forhånd kunne lave en slags kladde i form af en tynd hulstrimmel. Men hvis der kom et opkald, mens man lavede en strimmel, var det med at stoppe øjeblikkeligt, da det, der kom ind, ellers ville blive tastet ind på strimlen. I praksis betød det, at man omgående afbrød forbindelsen (fy).
Når man skulle sende alle oplysninger om indladet gods på et skib til f.eks. Sydamerika, kunne det godt ende med en strimmel på mange meters længde. Den største frygt var, at strimlen ville knække - det betød ganske enkelt en ommer.
På museet Springeren Maritimt Oplevelsescenter i Aalborg står en næsten tilsvarende fjernskriver (så vidt jeg husker en lidt yngre model). Da jeg med Aarhus Søhistoriske Selskab i september 2017 besøgte Springeren, kom jeg til at stå ved fjernskriveren sammen med en mor med et par knægte. Ingen af dem kendte sådan et dyr, så jeg kunne fortælle dem meget om den, og jeg tror, at de to drenge betragtede mig som noget nær en levning fra fortiden.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar