Eftermiddagen bød på bestyrelsesmøde i Aarhus Søhistoriske Selskab. Det afholdes normalt i søfartsmuseets Mosquito Bar, således også i dag. På vej derhen så jeg - lidt på afstand - Molslinjens nye færge "Express 4", som fylder godt ved Pier 3.
Jeg var i god tid og benyttede lejligheden til at følge op på, hvordan det går med at indrette udstillingen "Skibshandleren". Der er sket rigtig meget, siden jeg så den sidst, det var i slutningen af januar.
Museet har "arvet" en kvik pige, Maj, som tidligere har arbejdet i et jobtilbud hos Fregatten Jylland i Ebeltoft. Den tjans er nu slut, og indtil hun finder andet lønnet arbejde, deltager hun som frivillig i arbejdet på søfartsmuseet. Og selvom hun er lille, er hun aldeles meget effektiv, er kreativ og har mange gode ideer. Der sker noget, hvor hun er med.
Udstillingen forventes færdig i løbet af få uger, og det bliver skibshandler Ib Gylling Møller, der skal klippe snoren. Ib og hans afdøde bror Ole har doneret rigtig mange effekter til denne udstilling.
Mødet forløb i god ro og orden og sluttede ved 1730-tiden.
I går lovede vejrprofeterne op til 11 graders varme midt i denne uge. Nu trækker de lidt i land og lover nu kun 7-8 grader. Men alt andet lige tyder det på, at foråret måske er på vej. Forårsblomsterne er i hvert fald på vej.
I morges rejste jeg en tur til Aarhus for at handle ind i Super Brugsen i Jægergårdsgade. Grunden til det besøg var, at vores lokale brugs ikke længere har bland-selv-salat, og det håbede jeg på, at den i Jægergårdsgade havde. Det havde den, så det blev vores middagsmad i dag.
Jeg ville også købe ind til middagsmad i morgen og skulle bruge porrer og gulerødder. Porrerne var ikke på hylden, og gulerødderne lå pakket i poser, som var ødelagte, så dem fik butikken lov at beholde.
På vej hjem i bussen kunne jeg ikke undgå at lægge mærke til, at der er bestemte pladser til gangbesværede med hoved og andre pladser til gangbesværede uden hoved.
På vej til arbejde køber Susanne porrer og gulerødder i vores lokale brugs.
Da jeg begav mig hjemmefra først på formiddagen for at gå en lille tur, troede jeg, at der var lidt lunt i vejret. Men godmorgen min bare, der var rent ud sagt pissekoldt. Men jeg fortsatte, gik turen rundt om hele Skovhøj og retur via stien bagom Skovhøj og omkring "Hasselager Engsø".
Det passede med, at jeg var hjemme, da Susanne havde formiddagskaffen klar. Mens vi nød den, kom solen på himlen.
Marius fyldte seks år i sidste uge. Han har fået en fin skoletaske og glæder sig virkelig meget til at starte i skole til august. Som sine ældre søskende er han tyvstartet på at skrive bogstaver, og i dag sendte han denne hilsen til sin farfar.
Det er da flot klaret af en seksårig.
Aftenens menu på Hasselager Kro var gule ærter med "hele svineriet". Vi havde aftalt at spise sammen med vore tidligere naboer Iben og Klaus.
Iben og Susanne gik med for mænnernes skyld. Gule ærter er ikke ligefrem deres livret - eller skal man sige var, for Susanne måtte gi' sig og indrømme, at de smagte pragtfuldt. Hun spiste to pæne portioner, og hvis ikke der havde været pandekager til dessert, havde hun også spist nummer tre. Selvfølgelig skulle der en øl og en snaps til den ret, sådan er'et bare.
Andre gæster i lokalet var ikke så beskedne. Ved et bord med otte mænd blev der øst op fire gange.
Besøget sluttede med, at Susanne gav krofatter Thomas et knus og sagde tak for mad.
Marius fyldte seks år i mandags, og det markerede vi i dag.
Først skulle han selvfølgelig have gaver, og han viste os sin gave fra Mormor og Morfar - en flot skoletaske. Marius skal begynde i skole efter sommerferien.
Vi kørte i samlet flok til Finderup, hvor vi på Pandekagekroen nød en lækker frokost. Jeg selv med en Ulrik Wilbek øl til maden.
Så gik det tilbage til Viborg, hvor vi fik kaffe med lagkage og hjemmebagte choko-muffins.
En af de retter, som altid er mit domæne, er svinekæber. Ølbraisserede, sammen med lidt oksekød, cocktailpølser og gulerødder. Fast tilbehør er kartoffelmos (som Susanne laver), ovenpå den friturestegte udprikkede skalotteløg.
Der er også til i morgen.
Der er næsten forår i luften, hvis man lige ser bort fra temperaturen. Så flot en dag har vi vist ikke haft længe.
Jeg havde en aftale med Finn og Ib om at bytte billeder, så de bød på eftermiddagskaffe. Feriebarnet Loke tog med Farmor på arbejde, og aftalen var, at jeg skulle hente ham på Koltgaarden på vej hjem. Da han så mig, udbrød han: Endelig!
På vej til bussen fortalte han, at han og Farmor havde været i Super Brugsen efter franskbrød og leverpostej samt lidt slik til Loke, "Men Farfar, jeg gider ikke købe slik sammen med Farmor, for hun køber aldrig lige så meget som dig".
Susanne er sammen med sin søster i Skanderborg for at købe tøj, så jeg er helt Palle.
Da hun ikke er nær så meget for suppe, som jeg er, benyttede jeg lejligheden til at lave en portion suppe til middag.
Jeg gemmer altid rester af porrer, blomkål, romanescokål og forårsløg i fryseren - og lige pludselig er der til en gang suppe, spædet op med lidt bouillon.
Der er også til i morgen.
For ikke at være i vejen for støvsugeren og dens chauffør valgte jeg at gå en lille tur først på formiddagen. Der skete ikke vildt meget i Hasselengen eller på Hasselhøj sådan en vinterdag, men solen valgte faktisk at komme frem og hilse på.
Fra Lemmingvej nød jeg udsigten over de bare marker over mod Viby og Brabrand. Med kameraets tele kunne blokkene i Bispehaven og Gellerup hives tæt på. Men jeg fik ikke hjemvé.
Der var god trafik på Genvejen, men jeg hverken så eller hørte tog.
Susanne var netop ved at lave formiddagskaffe, da jeg kom hjem, så det kunne ikke passe bedre.
I Facebook-gruppen "Gamle Århus" efterlyste et medlem årsagen til, at Skolebakken hedder Skolebakken. Baggrunden var dette billede fra cirka år 1900 - der er absolut ikke nogen bakke at se. Det er der heller ikke i dag.
Jeg lagde et link til udgivelsen af bogen "Aarhusianske gadenavne", som for nylig udkom på forlaget Turbine. Men i går bestilte jeg bogen på saxo.dk - det havde jeg overvejet lidt, men nysgerrigheden vandt.
Nu har jeg så forklaringen på vejnavnet, og selvom det strider mod mit princip, har jeg refereret teksten til det pågældende medlem.
Bogen rummer mange opslag på gade- og vejnavne, men der er faktisk også en del gode billeder fra dengang det var før.
Det er naturligvis ikke meningen, at jeg vil læse bogen fra start til slut, men nærmere plukvist - og så ellers bruge den som opslagsværk.
For meget længe siden købte jeg et såkaldt lammespyd i Super Brugsen. Det smagte så godt, at jeg ved næste besøg hamstrede seks af slagsen og lagde dem i fryseren. Det sidste blev spist i dag til middag.
Tre kvarter i ovnen, derefter skåret i skiver og lagt på feldsalat og skiver af æble.
Den daværende slagtermester lovede at skaffe nogle flere - dem venter jeg stadig på.
