torsdag den 16. januar 2020

Logbogen

Januar-nummeret af Logbogen lå i postkassen i dag. Igen har jeg haft stof til 32 sider. Selvom lidt af det er lidt tørt med beretning, regnskab og budget, mener jeg selv, at det er et blad med varieret indhold.

Søfartsmuseet skriver en del om den lille slæbebåd "Ara", som man lige nu forbereder sig på at flytte til Pier 3, da kajen, hvor den står nu, skal renoveres. Et billede af "Ara" har fået den prominente plads som forsidebillede.




Derudover selvfølgelig nyt fra "Jakob" samt indbydelse til "Captains Dinner" i marts.

Formand Klaus, som er tidligere skibsingeniør fra værftet i Aarhus, skriver om de syv cement carriers, som værftet har bygget. Et andet medlem skriver om et besøg på et søfartsmuseum i Grækenland.




Der er en opfølgning på de tidligere indlæg om isbryderen "Elbjørn", der er det, som jeg har valgt at kalde "blandede bolsjer", og der er slutningen på Kaares beretning om Hansa- og Liberty-skibe.

Per har lavet et noget specielt indlæg om tre generationer, som har tjent om bord i det polske passagerskib "Batory", som i mange år opretholdt trafik mellem Europa - blandt andet København - og Guds Eget land.



Et par enkelte indlæg har fået lov at vente til næste nummer.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar