Bortvist

Noget af formiddagen blev brugt på madlavning- svinekød i wok - som vi ikke har fået i "hundrede år". Eftermiddagen blev brugt på et besøg på søfartsmuseet.

Ved en af gavlene på Hasselhøj så Susanne forleden dette skilt, som var sat til storskrald.

Det syntes hun var en dårlig ide, så hun fortalte mig om det, og jeg hentede det hjem. I dag rejste det sammen med mig til Aarhus, hvor jeg afleverede det på museet. Samtidig fik jeg nogle ekstra numre af det nyeste Logbogen med hjem.

Da jeg gik fra museet, hilste jeg kort på dets nye bestyrelsesformand Annette. Min agt var at tage nogle billeder af skibet "Harun", som på Pier 3 losser cement fra Spanien. Det nåede jeg dog ikke, for en forholdsvis venlig mand viste mig bort med den begrundelse, at området er terrorsikret. Det står ganske rigtigt også på et par skilte på porten - men når nu museet ligger indenfor hegnet, så.... Men nej, den gik ikke.

Stor var min undren, da jeg på Facebook sidst på eftermiddagen så, at Annette havde taget billeder af skibet - uden at blive bortvist.

Jeg fik lov at låne et par af Annettes billeder.

Hjalte på ferie

Hjalte er på ferie fra i går til i morgen. Dagen er mest gået med indendørs sysler, for det har pi.... ned hele dagen. Kun den seneste times tid har vi kunnet spille lidt ringspil udenfor.

Når man er fem år, kan man nemt blive lidt pjattet, og Hjalte ville prøve, om det gør ondt at have farmors klemmer i ørene. Det gør det ikke.

Nu skal vi snart have aftensmad. Og nu regner det minsandten igen.

Glædeligt gensyn

Det var et glædeligt gensyn med tjener Trine og krofatter Thomas på Hasselager Kro i aften.

Thomas har genoptaget traditionen med en ugentlig åbningsaften, dog ikke altid onsdage. I aften var menuen stegt rødspætte med nye kartofler og persillesovs. Britta og Niels kom med på et afbud.

Jeg glemte at tage billede af maden, så jeg har lånt Thomas' billede.

I næste uge lægger Thomas august-menuen på Facebook, så må vi se, om der er noget, der frister.

Loke på ferie

For at Loke ikke skulle tilbringe hele dagen med sin ipad, tog Susanne ham med i biografen, hvor de så filmen Albert. Et godt valg, for de syntes begge, at den var meget sjov.

Loke lagde især mærke til, at en af de medvirkende brugte mange bandeord.

Efter aftensmaden - pandekager til Loke, rib-eyes og nye kartofler til de gamle - spillede Loke og Susanne stigegolf. 

Loke og jeg spillede i går, hvor Loke vandt, men i dag gik det vist lige op.

Nøj, den er stor

Vi har Loke på ferie et par dage, han kom i middags og skal være her til søndag.

Jeg har før vist ham web-billedet fra Sletterhage Fyr og AIS-funktionen, hvor man kan se skibenes positioner og se hvor de kommer fra og skal hen, hvor hurtigt de sejler og hvor dybt de stikker. Det har han ikke været særlig imponeret af.

Men i dag virkede han oprigtigt imponeret, da vi sammen så "MSC Rifaya" passere Sletterhage Fyr.

Loke troede, at der ikke var nogen ende på skibet, men det var der.

Aarhus-Bremerhaven - 19,6 knob - dybgang 13,0 meter.

Besøg fra Djævleøen

Ulla og Torben har købt et par af de feriebilletter, som regeringen har tilbudt: En uges transport i hele kongeriget med tog, bus, færge, metro, letbane m.v. til mindre end 400 kroner. Deres første stop på turen blev Aarhus, hvor de ankom i går midt på eftermiddagen.

Vi havde aftalt at mødes med dem på Raadhuus Kafeen klokken 18, hvor vi tilbragte nogle hyggelige timer med middag og en Irish Coffee.

Efter måltidet forhalede vi til et traktørsted i Frederiksgade, hvor vi nød en Mojito - tror jeg nok den hed.

Hvis nogen synes, at Torben ligner Onkel Anders, behøver man ikke sige det til ham. Han ved det godt.

I dag skal Torben for første gang prøve en tur med letbanen - så må man håbe, at den er i drift. I morgen går turen videre til Nordjylland.

Logbogen

Juli-nummeret af Logbogen lå i postkassen i dag. Det er nemlig ikke kun tirsdag, det er også postdag.

Til forsiden har jeg valgt et billede af en flot model af Cherry Heering Lines "Heering Lotte". På bagsiden et billede af havnens flydekran "Kon-Tiki" sammen med ØK's "Sibonga". Billedet er fra cirka 1968 og taget af Falck-vagtmester Iversen.

Der er naturligvis de faste rubrikker fra søfartsmuseet og bugserbåden "Jakob". Billederne til stykket fra "Jakob" er Pers og mine billeder fra velkomsten af skibet "Dettifoss".

Per har lavet et stykke med nogle af de skønne luftfotos fra Det Kongelige Biblioteks hjemmeside, Et medlem skriver om, hvordan det er at blive agterudsejlet i det store udland - og endvidere om en oplevelse, hvor en forespørgsel til et hangarskib blev besvaret med morsekoden "M-Y-O-B" = Mind Your Own Business. Eller på dansk: Pas jer selv.

Formand Klaus har lavet stykket "Skibet der blev væk". Her skal trykket lægges på blev, idet han fortæller om det franske hangarskib "Charles de Gaulle", hvis anløb af Aarhus blev forpurret af Coronaen.

Et medlem skriver lidt om en mindesten på Vestre Kirkegård i Silkeborg - en mindesten over søfolk, som omkom under anden verdenskrig. Et andet medlem skriver lidt om Rederiet Anholts paketfart, og et medlem har lavet en beskrivelse af, hvordan vejrskibene fungerede. 

En gæsteskribent fortæller, hvordan han ved synet af et par løse ungpigebryster som 15-årig valgte søfart som levevej. Selv har jeg lavet et stykke om den bugserbåd, som Aarhus Havn netop har bestilt på et værft i Tyrkiet. Og så er der lidt revl og krat indimellem.

Alt i alt et blad på 28 sider. Og der er stadig lidt på lager til næste nummer.

Sommeraftensang

Sammen med Bente og kusine Eva deltog vi i aften i sommeraftensang i Vor Frue Kirke.

Denne gang skulle man melde sig til, og der var taget forbehold for afstand, håndsprit osv. til arrangementet. Der var slet ikke så mange deltagere som vi har oplevet det de foregående år.

Efter at vi havde sunget en times tid, var kirken vært ved et glas rosevin i Klostergården.

Det var en kold aften, så mere blev det ikke til.

Bajerne blev reddet

På vej hjem fra Åbyhøj, hvor jeg havde besøgt Ib og Finn for at bytte billeder, skiftede jeg bus ved Harald Jensens Plads. Lige der på Skanderborgvej - lige i den ene venstresvingsbane - lige midt i myldretiden - var en studentertransport gået i stå. Det skabte en del trafikkaos. 

Der holdt en bil bagved, hvorfra en mekaniker forsøgte at få den aldrende lastbil til at køre igen, men de fleste studenter havde forladt ekvipagen, og de sidste forlod den, mens jeg ventede på 1Aeren.

Der blev bjerget tøj og puder - og bajere.

Amerikansk kartoffelsalat

I dag forsøgte jeg mig med amerikansk kartoffelsalat, og den blev faktisk ikke så ringe endda.

Kolde, kogte kartofler skåret i tern, radiser i skiver, agurk i tern, snittet purløg, bacontern svitset på panden, flødeost med urter, cremefraiche, en lille sjat mælk, citronsaft, salt, peber og lidt sukker.

I aften fik vi det til pølser - Susannes kogte, mine lunet på panden.

Faktisk lavede jeg også retten til frikadeller i mandags, men da kom jeg for meget salt i (forvekslede det med sukker), så det måtte vi kassere. Heldigvis opdagede vi det inden ingredienserne kom i dressingen, så vi kunne brase kartoflerne på panden. Men i dag var det fint, og der er tilbage, så Susanne kan få med på arbejde i morgen.

For 50 år siden - et helt nyt liv

I dag for 50 år siden begyndte for mig et helt nyt liv.

For det første startede jeg den dag i en læreplads hos shippingfirmaet Wendelbo Nielsen & Co. på adressen Havnegade 2B i Århus.

For det andet flyttede hele familien - mine forældre, to søskende og jeg selv - den dag fra adressen Skovvejen 40 i Århus til adressen Bentesvej 51 i Brabrand.

Jeg kunne naturligvis ikke være med til at flytte, da jeg skulle starte i min læreplads. Den fik jeg lidt ad bagvejen, idet en af firmaets ansatte en aften i maj havde henvendt sig hos Falck for at leje nogle presenninger. Min far var på vagt den aften og spurgte, om firmaet tilfældigvis skulle bruge elever det år, da jeg gerne ville ind i branchen. Det passede med, at firmaet faktisk samme dag havde annonce i avisen, hvor man søgte to elever til start 1. juli. Jeg skulle komme til samtale i firmaet dagen efter; det kom jeg, og så var den klaret.

Jeg begyndte som volontør for tre år, men den aftale blev senere ændret til et ordinært lærebrev efter to år.

Jeg blev i firmaet i 17 år og havde et meget afvekslende, men til tider også stressende, job. I de 17 år har jeg klareret og besøgt mange skibe og hilst på mange søfolk fra stort set alle dele af verden.

I 1987 valgte jeg at følge i faders fodspor og søgte ind hos Falck. Jeg ser stadig fire af kollegerne fra de første år hos Wendelbo.