onsdag den 8. september 2021

Det var den fødselsdag

Vi er vel ovre fødselsdagen. Søndag brugte jeg til at få overblik over mine gaver og få dem sat på plads.

Mandag var vi i Aarhus for at besøge Jasmin og fejre hendes fødselsdag med frokost sammen med Niels, Britta og Grethe.

I går - min fødselsdag og Brasiliens nationaldag - startede med et akut besøg hos tandlægen grundet en tyggeskade fra mandag. Det viste sig, at der ikke var noget galt med tænderne, men der er formentlig sket et skred i min kæbe i venstre side, som gør, at jeg bed skævt. Tandlægen filede lidt på en tand, så nu bider jeg vist nogenlunde normalt sammen igen, men er dog stadig øm, især når jeg tygger.

I dag gik turen til Viby for at købe lidt ind i Føtex og på apoteket, købe nye snørebånd til mine sko samt indløse et gavekort i vinbutikken.

Frokost med stegte sild i eddike med masser af rå løg, aftensmaden blev rødspættefileter, kartofler og persillesovs.


Vejret var så lunt, at vi kunne spise på terrassen. Det ser det også ud til, at vi kan i morgen.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar