lørdag den 25. september 2021

Hvad lavede de om bord?

Bogen "Hvad lavede vi egentlig ombord?" kom med posten i forgårs. Susanne hentede den på vej til arbejde i går.

Hun kunne sagtens have den med hjem, for den fyldte - ifølge PostNord - ingenting.



Bogen er skrevet af Kaare Kristensen, som jeg kender fra Aarhus Søhistoriske Selskab. Kaare har skrevet flere indlæg til Logbogen og har holdt foredrag ved et par generalforsamlinger.


I bogen fortæller Kaare om sit ophold på Statens Sømandsskole i Esbjerg samt sin tid i handelsflåden. Han fortæller om sin tid i ØK, DFDS og rederiet Otto Danielsen.



Kaare fortæller ikke kun om livet om bord, men også om de oplevelser, en sømand havde dengang et skib ofte lå i havn i flere dage.


Jeg glæder mig til at læse den.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar