fredag den 8. november 2013

Uha det var godt

Jeg var dømt til at lave aftensmad, så efter at have klaret et par opringninger omkring Aarhus Søhistoriske Selskabs generalforsamling i næste uge, gik jeg midt på formiddagen en tur i SuperBrugsen. Der blev blandt andet købt porrer, kartofler, kødboller, bacontern og et blomkål. Menuen stod på suppe. Og det blev en rigtig lækker suppe med de nævnte ingredienser samt grønsagsbouillon og creme fine.


Uha det blev godt. Jeg ristede nogle skiver groft flûtesbrød, smurt med olivenolie, som tilbehør. Der er suppe tilbage, så med lidt flere kødboller i, er der til en dag mere.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar