Marius blev afleveret først på formiddagen, og efter et lille måltid drog han sammen med Susanne til Kolt for at købe rugbrød. Det var også Susannes mening, at Marius skulle vises frem på Koltgaarden, men han faldt i søvn, så det droppede hun.
Han sov stadig, da de var her tilbage, og han sov i næsten tre timer. Han var frisk og i godt humør, da han vågnede og var klar til frokost i form af en leverpostejmad. Da han havde spist, hyggede vi os med at lege og han nød at sidde lidt hos sin farfar.
Og nu står den sorte gryde på komfuret og simrer med en ituskåret flanksteak, lidt gullaschkød, gulerødder, porrer, løg, en sjat rødvin og en dåse hakkede tomater. Senere skal tilsættes en pakke lufttørret skinke, skåret i strimler. Resultatet skulle gerne blive noget der ligner italiensk oksekødsgryde. Uha, det kan kun blive godt.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar