Fra dengang det var før

En gang for mange år siden levede der... - nej, en gang for mange år siden købte jeg i en lille kiosk et sæt med 11 postkort med motiver fra Brabrand år 1912. Det har nok været kort efter, at vi flyttede til Brabrand i 1970, ellers ken jeg ikke rigtigt se, hvorfor jeg skulle have interesse i kort netop fra Brabrand.

Motiverne er i brune toner, og ikke ret meget kan man umiddelbart genkende. I dag smed jeg motiverne på Facebook i gruppen "Gamle Århus", hvor det stadig vrimler med gamle billeder og spændende motiver.

Når man selv nyder andres bidrag, bør man naturligvis også selv bidrage efter evne. Det næste, jeg smider på Facebook, er billeder fra en lille mappe med havnemotiver. Der er desværre ikke årstal på, men jeg vil tro de er fra begyndelsen af forrige århundrede. Jeg har også nogle billeder fra cirka 1930erne med færger og billeder fra dokken. Der går nok nogle dage, inden de kommer på. Man skal ikke smide det hele på lige på én gang.

www.oleryolf.dk 10 år

I dag fylder min hjemmeside www.oleryolf.dk 10 år. Det er dog lidt med blandede følelser, at jeg kan markere den  runde dag. Webudbyderen Webbyen har nemlig meddelt, at den lukker og slukker den 1. juli i år, så nu overvejer jeg om jeg vil oprette en ny et andet sted eller helt droppe den.

Efter at jeg har oprettet denne blog er det minimalt, hvor meget jeg har opdateret hjemmesiden - specielt efter at meddelelsen om lukningen kom. Jeg overvejer. Søfartsmuseet skal dog have en ny side, og når det nu skal være, er det ikke det værste tidspunkt at skulle oprette en ny, nu hvor museet ligger underdrejet.

Alt er i orden

Jeg var i dag til den første kontrol efter operationen i tirsdags. Jeg var tilsagt hos øjenlægen klokken 1045, var der som sædvanlig i god tid. Det gik tjept - klokken 1027 var jeg ude af klinikken.

På vejen hjem købte jeg lidt ind i REMA1000ben i Frederiksgade, og Susanne havde middagsmaden klar, da jeg kom hjem.

Fuglen er fløjet

Så lykkedes det at blive opereret for grå stær. Øjenlægen var frisk igen.

Jeg var tilsagt klokken 1255, var der lidt før, og klokken 1254 fik jeg bedøvende øjendråber og skulle sidde med øjet lukket i tre kvarter. Det er nemmest, hvis man holder begge øjne lukket, og sygeplejersken lovede at vække mig, hvis jeg skulle være faldet i søvn. Det blev nu ikke nødvendigt.

Selve operationen tog cirka et kvarter. Derefter skulle jeg sidde roligt nogle minutter, inden jeg kunne tage hjem. Forinden fik jeg et glas juice.

Jeg ringede til vognmand Falck for at blive kørt hjem. Han havde dog ikke tid selv, men valgte at sende en hyrevogn. Jeg var hjemme ved 1515 tiden, hvor Susanne havde kaffen klar.

Mit syn er stadig lidt sløret, men jeg kan mærke, at det bliver bedre og bedre. Nu følger to uger med øjendråber tre gange dagligt og uden fysiske anstrengelser samt to kontrolbesøg hos øjenlægen. Om seks uger kan jeg gå til optiker og få foretaget en synsprøve, så jeg kan få nye briller. Så alt i alt går det fremad.

Til sidst en lille beretning fra venteværelset: En ældre herre (lidt ældre end mig) var også opereret for grå stær. Ved den afsluttende samtale med sygeplejersken spurgte han: "Må jeg vaske op?". Sygeplejersken var hurtigt opfattende og svarede: "Nej, er du da tovlig? Du ku' risikere at få sæbevand i øjnene. Du må kun ligge på sofaen og læse Familie Journalen". Hustruen sad der også, hun grinede med.

Sådan kan det gå

"Sådan kan det gå" er titlen på en bog, som Susanne havde med hjem fra arbejde i går. Bogen er skrevet af en beboer på Koltgaarden, Jens Andersen. Alle ansatte har fået et eksemplar af bogen, som Jens har skrevet og udgivet i 2003.

Jens er vokset op i en søskendeflok på syv, hvoraf de fem var drenge. På nabogården var der tre drenge, og i nærmeste nabohus var der to drenge, så de to tøser har sikkert ikke altid haft det morsomt.

Mit umiddelbare indtryk af bogen gjorde, at jeg straks fik lyst til at læse den. Så da vi havde spist til middag i dag, læste jeg det første kapitel, som handler om Jens' barndom på gården Enghavegaard i Kattrup, som ligger lidt syd for Hasselager. Kattrup er en lille by, sådan en, som man normalt vil betegne som en by med tre huse og fælles lokum - her var dog to gårde og fire huse og intet fælles lokum.

Første kapitel er ret underholdende. Blandt andet beskriver Jens toiletforholdene på gården - hvis man kan kalde dem forhold - hvor der var "et lille rum og en dør med tre huller, og der var et lokumsbrædt med en tønde under". Det meste af året blev avispapir brugt som lokumspapir, men når der en gang om året udkom en ny telefonbog, "så blev den gamle hængt ud på toilettet, så var der papir til lang tid". Drengene sked dog oftest i grebningen bag køerne i kostalden, men de skulle være på vagt. Hvis en af køerne løftede halen, var det med at komme væk i en fart.

Mest grinede jeg nok af beretningen om gårdens orne. Ikke alle gårde på egnen havde en orne, men det havde man på Enghavegaard. Andre gårde i nabolaget kunne så få lov at låne denne orne til at klare bedækningen af søerne. En af de gårde, som lånte ornen, var Pilegaarden, som stadig eksisterer og har givet navn til Pilegårdsvej. De første gange, hvor ornen skulle bedække, fulgte Jens' far den op på Pilegaarden og ventede der til arbejdet var tilendebragt, men han fandt hurtigt ud af, at ornen selv kendte vejen. Så de næste gange fulgte han blot ornen over landevejen og ringede til bonden på Pilegaarden og fortalte, at ornen var på vej. Når ornen havde udført missionen, ringede Pilegaardsbonden til Enghavegaard og fortalte, at nu var ornen på vej hjem igen, og kort efter kunne man modtage den og følge den over landevejen og tilbage i stien.

Næste kapitel handler om krigen, så det er nok knapt så morsomt. Derefter følger et par kapitler med Jens' syn på byråd, skat og kommune samt en del beretninger fra hans mange rejser til forskellige destinationer over hele verden. Hvis bare resten af bogen er halvt så underholdende, så har jeg noget at se frem til. 

Dagens menu: Plan C

Indtil i går var min Plan A at servere svinekød i wok til middag i dag. Da vi havde spist i går, gik jeg dog over til Plan B, som gik ud på i dag at lave salat til tre schnitzler, som jeg havde i fryseren. Grunden var, at jeg i går lavede frisk salat med rejer og dressing, og der var så meget grønt tilbage, at jeg ville bruge det i dag og ikke gemme det til mandag. Flæskefarsen forblev i fryseren og schnitzlerne kom ud.

Så skete der det, at blomkålet - som var hovedbestanddelen i salaten - så mystisk ud og måtte i skraldeposen. Så gik jeg over til Plan C, hvor de tre schnitzler blev skåret i tern og simrede med ærter, gulerødder, løg, forårsløg, champignons, bacontern, en sjat ketjap manis og diverse krydderier. Løse ris dertil. I morgen bliver det så svinekød i wok.

Jeg er tryg ved, at der er 29 bogstaver i alfabetet. Så kommer det forhåbentlig aldrig til at gå helt galt.

Gæst til formiddagskaffe

Midt på formiddagen ringede vores tidligere nabo Svend Aage for at høre, om vi gav en kop formiddagskaffe. Han havde et ærinde i området og ville derfor komme og hilse på. Selvfølgelig gjorde vi det - dog havde vi ikke andet brød i huset end knækbrød, men det betød intet, for Svend Aage kom selv med både hjemmebagte boller og hjemmebagt kringle.

Svend Aage mistede sin kone i foråret sidste år, og det er et stykke tid siden vi har set hinanden sidst. Vi nød hinandens selskab et par timer. Svend Aage så rigtig godt ud og klarer sig fint i hverdagen, nyder både at lave mad, bage og møde andre mennesker, blandt andet til dans.

Tillykke Ditte

Jeg har tidligere omtalt og vist billede af min ex-kollega Ditte og hendes gravide tvillingemave. 

Nu har Ditte født. I morges blev fødslen sat igang, og klokken 1440 blev den første tvillingepige på 2865 gram og 50 cm født, klokken 1450 kom "lillesøster" på 2555 gram og 48 cm. Meldingen lyder, at både Ditte, kæresten Michael og de to små piger har det godt.

Ditte har givet mig lov at vise billederne af tvillingerne.

Jeg har fulgt Dittes graviditet lidt - dels med det billede, jeg selv tog, men mere spændende med billeder taget af en prof fotograf. De seneste taget i en lille skov i slutningen i januar, hvor der stadig lå en del sne. Flotte billeder. Men dem holder jeg for mig selv.

Tillykke, Ditte.

Opdateret 21/2: Pigerne hedder Linea og Celina - og nej, det ved jeg ikke...

- og så skulle det lige gå ud over mig

I dag havde jeg en aftale med øjenlægen klokken 1325, hvor jeg skulle opereres for grå stær på det højre øje. Sekretæren har imidlertid lige ringet og fortalt, at øjenlægen er gået syg hjem. Det er første gang i fire år, han har været syg.

Det er der jo ikke noget at gøre ved, så nu er tiden udsat til i næste uge, og de efterfølgende kontroller tilsvarende. Så håber jeg, at han er rask til den tid.

Lidt nervøs er man vel altid forud før sådan et indgreb, så på en måde letter det, at tiden er udsat - men reelt set er det jo bare som at pisse i buksene.

En solstrålehistorie

Da vi i går skiftede fra tog til bus i Struer for at fortsætte til Lemvig, opdagede Susanne, at en passager havde glemt en pung i bussen. Hun afleverede den til chaufføren, som sagde, at det skulle han nok tage sig af. Der var stadig nogle minutter til bussen skulle køre, så han ville lige ringe til "hende af min" for at få et telefonnummer på ejeren.

"Hende af min" svarede dog ikke på opkaldet, men i det samme kom en ung pige ind i bussen. Chaufføren spurgte hende, om hun kunne "gogle", og det kunne hun. Pigen goglede og goglede, men det lykkedes hende ikke at finde et telefonnummer på ejeren. Til sidst prøvede pigen at slå ejeren op på Facebook og så, at hun og pungens ejer havde fem fælles venner. Den ene af dem var pigens veninde. Der blev ringet til veninden, som oplyste, at pungens ejer var en nabo, og hun nok skulle give besked.

I Nr. Nissum stod pungens ejerkvinde ved et stoppested og ventede på bussen. Hun fik sin pung og en hurtig forklaring på, hvordan man havde fundet frem til hende, og ejerkvinden var naturligvis meget glad.

Se, det var en rigtig solstrålehistorie.

Til fødselsdag hos Marius

Marius fylder 1 år i dag, og hans forældre havde inviteret til fødselsdag. Den blev holdt i Christinas forældres sommerhus ved Vejlby Klit i nærheden af Harboøre. Vi tog derop i går, tog fra Aarhus til Struer, videre med bus fra Struer til Lemvig, hvor Kenneth og Emil hentede os. Vi var fremme midt på eftermiddagen og fik straks kaffe med fastelavnsboller og muffins.

Mens Christina lavede aftensmad - schnitzler med ærter og brasede kartofler - gav Susanne Marius aftensmad, mens jeg hyggede mig med Thea og Emil. 

Thea havde lige fået filmen "Far til fire - Onkel Sofus vender tilbage", Emil hyggede sig med at spille spil på sin mors ipad

Da børnene var lagt i seng, fortsatte vi voksne hyggen med rødvin og chips mens vi så det sidste afsnit af Badehotellet.

I morges var Marius vågen inden klokken seks - han har garanteret været spændt på sine gaver. Så gaveudpakning og fødselsdagssang var overstået inden morgenmaden klokken syv.

Da det var blevet lidt lyst, gik Emil og jeg en tur til stranden for at se på Vesterhavet. Der var stadig lidt tåget og koldt. Emil havde sin skovl med og gravede nogle store huller i sandet. På vejen fortalte han mig en masse ting, blandt andet hvorfor brandmænd har hjelm på, når de skal slukke ildebrand. Og hvis andre heller ikke ved det, er forklaringen her: Det er for at der ikke skal gå ild i deres hår.

Til middag kom Christinas forældre og moster samt Grethe, Britta, Niels, Jasmin og Jasmins kæreste Simon. Vi fik fisk - mange forskellige slags fisk, rigtig lækkert. Efter middagen gik det meste af flokken en tur til vandet. Nu var solen kommet frem og vejret ganske flot. Susanne og jeg blev hjemme, hun for at passe på Marius, jeg for at få lidt ro i hovedet.

Sidst på eftermiddagen kørte vi med Christinas forældre til Viborg, hvorfra vi tog toget til Aarhus. Vi var hjemme lidt efter klokken 20.

TV2 Østjylland fortæller om havnen

Jeg havde ikke lige set det komme - men endnu en gang takket være Facebook blev jeg opmærksom på, at TV2 Østjylland sender ialt 12 udsendelser om Aarhus Havn. Den første blev vist i tirsdags, og den så jeg i dag på nettet.

I den første udsendelse følger man den nu afgåede havnedirektør Bjarne Mathiesen, en havnearbejder og en stevedoreformand.

Så vidt jeg kan se, er udsendelserne programsat til tirsdage klokken 2025.

Efter at have været sendt, kan udsendelserne ses på dette link

Kære gamle tog - og kære gamle Kong Frederik IX

På Danmarks Jernbanemuseums Facebook-side dukkede dette herlige billede op i aften. Der er to grunde til at jeg synes rigtig godt om billedet.

Det forestiller det første af mange MY-lokomotiver, MY 1101, bygget hos NOHAB i Sverige, ankomme til Helsingør den 7. februar 1954. Altså næsten på dato for 60 år siden. Af oplysningerne fremgår, at der på det tidspunkt ikke var malet enhedsnumre på enderne af lokomotiverne. Det blev gjort senere. Og her kommer så den første grund: Det skete efter ønske (krav?) fra Kong Frederik IX, som godt kan betegnes som både tognørd og færgenørd. For landets øvrige tognørder har nummeret på enden af lokomotiverne betydet, at man - både i virkeligheden og på billeder - næsten altid kan se, hvilket lokomotiv, der er tale om. Godt, Frederik.

Den anden grund er, at færgen, som har transporteret MY 1101, er Helsingør-Hälsingborg-færgen "Kärnan", som min onkel Sven var maskinmester på i mange år, indtil han i 1963 blev overflyttet til Rødby-Puttgarden. Her blev han maskinchef på færgen "Kong Frederik IX". Da jeg sammen med farmor var på besøg i Helsingør i sommeren 1960, var jeg med på et par ture og fik lov at stå til rors. Det husker jeg endnu, jeg var otte år. 

Jeg har fået lov af Danmarks Jernbanemuseum til at bruge billedet mod at nævne, at billedet tilhører Danmarks Jernbanemuseum.

Mørbradgryde med bacon, æbler og flødesovs

En svinemørbrad, 1 spsk. smør til stegning, bacon i tern, to løg, en bakke champignons skåret i kvarte, to røde æbler, en fl. creme fine 7 %, et mast fed hvidløg, savojkål. Persille og tomatbåde til pynt. Tilbehør: løse ris.

Selvom retten hedder mørbradgryde, laves den i en pande.

Regnvejrstur til Viby

Så er pensionistvognen indviet. Sammen med den tog jeg i formiddag i regnvejr til Viby. Første ærinde var apoteket for at hente Susannes dosispakke og aflevere nogle medicinrester. Den søde dame lovede, at hun nok skal sørge for, at de bliver afleveret på Restmedicinsk Institut. Næste besøg var Føtex efter ingredienser til pizza i dag og mørbradgryde med bacon, æbler og flødesauce i morgen.

Vognen er behagelig at køre med, faktisk behageligst, når der er varer i den. Så er den nemlig ikke vindfølsom.

Mens Susanne lavede pizza, kom Jeanette for at aflevere Loke. Vi har lovet, at han må være her, mens Jeanette er til begravelse i Tranbjerg.

Pænt nej tak

I tirsdags skrev jeg til Den Gamle By for at høre om den var interesseret i de fotobøger, jeg fandt, da jeg ryddede op. I dag fik jeg svar. Den siger "pænt nej tak" med den begrundelse, at det desværre ikke er noget man står og mangler lige nu.

Det er ikke helt den holdning, vi har på søfartsmuseet. Der tager vi ikke kun mod det, vi lige står og mangler, men også alt det, som vi ikke lige vidste, at vi stod og manglede. Og det er faktisk blevet til mange spændende ting i årenes løb.

Postvæsenet er vågnet

I dag kan jeg ikke klage over ikke at have modtaget post. Udover Logbogen fandt jeg i postkassen Havnebladet, Susannes ugeblad samt pakken med bogen om Samsø Redningskorps. Derudover lå der to udgaver af Lokalavisen samt det lokale Skræppebladet i postkassen, men dem kan postvæsenet ikke tage æren for.

Bogen om Samsø Redningskorps udgives i anledning af korpsets 80 års jubilæum i år. Forfatteren Torben Høyer Hansen, som har en fortid som Falckredder i hovedstadsområdet, havde i første omgang planlagt bogen til redningskorpsets ledelse og sig selv, men da mange viste interesse for bogen, er den nu udkommet til salg - ganske vist kun i 250 eksemplarer. Bogen kan købes hos Samsø Posten, som også har stået for trykning af bogen.

Bogen er en billedbog med masser af billeder af køretøjer, indsatser og personerne bag det lille, private redningskorps. Jeg har faktisk selv bidraget med nogle få billeder til bogen.

Bogen kan bestilles hos Samsø Posten på dette link.

Sløve postvæsen

Tænk, hvis det kongelige privilligerede danske postvæsen var lige så hurtig som det firma, som trykker bladet Logbogen. Jeg sendte det seneste nummer til trykkeren sidst på dagen i onsdags, torsdag fik han adresselisten og fredag var bladet trykt og sendt ud. Jeg ved, at flere medlemmer modtog bladet med posten i lørdags.

Da det ikke lå i vores postkasse lørdag, regnede jeg med at modtage det mandag. Da det ikke lå i vores postkasse i går, regnede jeg med at modtage det i dag. Og da det heller i lå i vores postkasse i dag - ja, så regner jeg selvfølgelig med at modtage det i morgen.

Men nu har jeg et par eksemplarer. I eftermiddag tog jeg på havnen, hvor museumsfolkene mødes hver tirsdag eftermiddag. Der ligger restoplaget af bladet, så jeg kunne få et par blade med hjem.

Det er et ekstra stort nummer denne gang: 24 sider. For- og bagside er trykt i farver, og specielt det flotte billede på forsiden af DSB's "Jylland", som fra 1933 til 1966 sejlede på ruten Århus-Samsø-Kalundborg, synes jeg er knippelgodt. Billedet har været vist i Facebook-gruppen "Gamle Århus", og da jeg synes, at det er et pragtfuldt billede, spurgte jeg ophavsmanden, om jeg måtte bruge det i bladet. Og det måtte jeg gerne.

Lær at fotografere anno 1967

I formiddag fortsatte jeg den kontinuerlige oprydning på værelset. I dag var det en kasse med gamle negativer, som stod for tur. Sådan nogle bliver naturligvis ikke kasseret, men jeg fik ryddet lidt op i kassen, så tingene nu kan være i en mindre og bedre egnet kasse.

Udover negativer rummede kassen en del gamle foldere og instruktionsbøger til diverse gamle kameraer, blandt andet til mit Kodak Instamatic 50, som jeg fik i fødselsdagsgave omkring 1967. Nogle af hæfterne daterer sig tilbage til 1945, 1950 og 1954, andre er fra 1967/68, atter andre er der ikke årstal på. 

Mange af hæfterne ved jeg ikke hvor stammer fra, og da jeg ikke er i besiddelse af de omhandlede kameraer, har jeg nu skrevet til Den Gamle By for at høre, om den er interesseret i materialet til brug i fotoforretningen "foto-borgen" i bydelen fra 1974. 

"De har bestilt en vogn"

Vi har i den seneste tid talt lidt om at investere i en "pensionistvogn", som vi kan bruge til indkøb i stedet for tasker og indkøbsnet. Især i denne tid, hvor føret ofte er dårligt og jeg ikke kan køre med trækvognen, har vi slæbt varer hjem fra Kolt eller Viby med det resultat, at vi kom hjem med pensionatsarme. Men nu skal det være slut.

Da Susanne i dag kørte på arbejde, så hun en sådan vogn i genbrugsbutikken i Kolt. Den kostede 100 kroner, og da vognen så pæn og solid ud, slog hun til. Netop da hun havde købt vognen, mødte hun vores genbo Ghita, som tilbød at tage vognen med hjem på den betingelse, at hun måtte bruge den til sine egne indkøb. Selvfølgelig måtte hun det.

Klokken 1715 bankede Ghita på døren. Da jeg åbnede, blev jeg mødt med bemærkningen "De har bestilt en vogn". Jeg tog imod vognen og takkede Ghita for at have transporteret vognen hjem. Nu er den her, så i fremtiden slipper vi forhåbentlig for at hænderne slæber henad jorden efter store indkøb.

Ingen affære her

Da Susanne forleden var i Viby for at købe ind, følte hun sig fristet til at købe to DVD-film. Den ene var "Hvidstengruppen", den anden var "En kongelig affære". Da der i aften ikke var noget særligt i fjernsynet, foreslog jeg, at vi så "En kongelig affære".

Det blev desværre en kort "fornøjelse". Jeg har læst flere steder, at lyden på den film er virkelig elendig, og det kan jeg så sandelig kun bekræfte. Hvor vi normalt har fjernsynets lydstyrke på 20-22, måtte vi her have styrken op på 48 for bare at kunne høre en lille smule. Og lyden var stadig så utydelig, at jeg i hvert fald ikke kunne høre meget af, hvad der blev sagt. Så efter ti minutter stoppede vi filmen. 

Zentropa: Det er en ommer.