I formiddags var jeg i Super Brugsen efter æg og bacon til æggekage i dag samt kød og grøntsager til middagsmad i morgen. Susanne lavede æggekage til mig, selv spiste hun resterne af min paprikagryde fra i går.
I den senere tid har delikatessen haft hakket pålæg, alias skinkesalat, i disken, og det kan jeg simpelthen ikke stå for. Dog har den ikke været der de to seneste gange, jeg har købt ind. I dag spurgte jeg slagterjomfruen, om hun tilfældigvis havde en bakke stående i køleskabet. Det havde hun ikke, men hun tilbød at lave en bakke til mig, det ville kun tage fem minutter. Det sagde jeg jatak til.
Jeg benyttede de fem minutter til at gøre de sidste af mine øvrige indkøb, og da jeg kom tilbage til delikatessen, stod der en bakke skinkesalat til mig. Jeg sagde pænt tak. Hun er en rar slagterjomfru, er hun.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar