Som forsidemotiv har jeg denne gang et billede af statsisbryderen "Lillebjørn", fotograferet i Ballen på Samsø i isvinteren 1962/63. Jeg så billedet i Facebook-gruppen "Gamle billeder fra Samsø" og spurgte om lov til at bruge det. Jeg fik lov mod et løfte om at sende et eksemplar af bladet til indehaveren af billedet, hvis far har fotograferet. Selvfølgelig får han et eksemplar.
Af andre ting er der et opslag med billeder fra DSBs bilfærge "Prinsesse Anne-Marie", som sejlede på ruten Århus-Kalundborg fra 1960 til 1985. Billederne er stillet til rådighed af M/S Museet for Søfart i Helsingør.
Selv har jeg leveret billeder til en lille historie om farvel til Aarhus Havns kran 25.
Jeg husker tydeligt en meget, meget kold februarsøndag i 1970, hvor jeg så førerhuset blive sat på plads. Det tog meget lang tid, inden operationen var færdig. Og det var som sagt meget, meget koldt.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar