torsdag den 18. juni 2015

Brave redningsmænd

For et par dage siden viste Århus Brandvæsen på sin Facebook-profil disse billeder: 



Historien bag er, at Brandvæsenet var kaldt til ildløs i et haveskur et sted i Aarhus. Ilden var hurtigt slukket, og efterfølgende fandt brandfolkene dette lille pindsvin, som lå sammenkrøbet i et hjørne af skuret. Det var i god behold og blev sluppet løs i haven. En sød lille historie, som publikum bestemt labber i sig.  

Det ledte mine tanker på en tilsvarende hændelse den 7. oktober 1959, hvor min far - som dengang var redder hos Falck - reddede et par dueunger fra at indebrænde ved en brand i et værksted i Mejlgade.



Billedet var dagen efter på forsiden af Aarhuus Stiftstidende. Det originale billede købte mor senere hos avisen. Avisforsiden har Per senere fået kopieret, og den fik jeg som gave, da jeg fyldte 50.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar