Skulpturerne tog sig godt ud i det flotte vejr. De fleste var på land, men enkelte var i vandet. Meget varieret, og selvom jeg ikke har en skid forstand på kunst, så synes jeg dog, at udstillingen absolut er et besøg værd.
Vi kunne have valgt at sejle fra Marselisborg Havn til Ballehage, eller omvendt, men det havde så betydet en travetur hele vejen, og det turde vi ikke risikere.
Fra stranden så vi det lille skib "Bertha K", der sejler flere gange om dagen og tjener penge ind til at vedligeholde bugserbåden "Jakob".
Vi skiltes på Harald Jensens Plads. Susanne tog til Aarhus for at købe en fødselsdagsgave til en veninde, jeg tog bussen til Kolt, hvor jeg i Super Brugsen købte denne uges "Menu to go". Den består af to flotte stykker entrecotes fra fritgående kødkvæg, en stor bakke salat, en bakke kartofler til ovn samt et ciabattabrød. Alt det kommer vi dog først til at nyde i morgen, for Susanne er blevet kaldt på arbejde for at følge med en beboer på skadestuen. Hun (beboeren) har været faldet og har brækket en arm.
Mine billeder fra dagen kan ses i dette Flickr-album
Ingen kommentarer:
Send en kommentar