tirsdag den 23. juni 2015

Sankt Hans Aften

Nu hvor Susanne har fået en anden arbejdstid og har fri klokken 19, har vi mulighed for at deltage i et arrangement Sankt Hans Aften. Vi havde valgt at deltage i Kolt Kirkes, og det fortrød vi bestemt ikke.

Det hele startede med en kort gudstjeneste klokken 1930. Derefter fortrak vi til sognegården, hvor der kunne købes øl, vand og vin.



Udenfor var der arrangeret små bål, hvor børnene kunne riste pølser og snobrød.



Der blev leveret en fremragende underholdning af Bent Bro fra gruppen Tørfisk samt hans søn Anders. Underholdning og humør med et groft stænk af vestjysk humor.


Ved 21-tiden blev bålet tændt, og der blev sunget et udvalg af vort fædrelands sange - denne gang ikke de vemodige, men de mere optimistiske. Vejret holdt tørt og flot, men varmen holdt sig dog lidt tilbage.



Jeg fik også tid og lejlighed til at tage et par billeder af de flotte skyformationer og den endnu flottere solnedgang.




I morgen skal billederne så lige redigeres lidt mere og de bedste sendes til kirken, så der er lidt at vise i kirkebladet.

Alle mine billeder fra aftenen ligger i dette Flickr-album

Ingen kommentarer:

Send en kommentar