I Super Brugsen overværede jeg i dag følgende: En ældre - man tør vist også kalde hende gammel - dame med rollator, henvender sig til en kvindelig butiksansat og beder om vejledning til at finde en flaske rødvin. Den unge pige lover at finde en, der kan hjælpe, og går ud i baglokalet. Kort efter kommer uddeleren Frank og spørger damen, om det er hende, der skal have hjælp til at finde vin. Det er det.
De følges mod vinafdelingen, og imens spørger Frank: "Hvad skal rødvinen bruges til?". Og her kom så udfordringen: "Den skal bruges til en gave".
Stort og småt om min hverdag, min familie, mine interesser - og indimellem lidt nostalgi.
fredag den 31. juli 2015
torsdag den 30. juli 2015
Havnerundfart
Det er utroligt, som folk kan finde frem til mig, når der skal bruges billeder fra havnen. Fonden Jakob arrangerer igen i år havnerundfart i festugen, så jeg blev spurgt, om jeg har nogle billeder, som kan bruges på hjemmesiden for Visitaarhus. Og selvfølgelig har jeg da det.
Jeg har mange billeder fra tidligere havnerundfarter, men jeg valgte at sende billeder, hvor man kan se turbåden. Så får man bedre en fornemmelse af, at billederne er taget fra en båd og ikke fra en havnekaj.
Se siden på Visitaarhus her
Se siden på Visitaarhus her
Etiketter:
festuge,
Fonden Jakob,
havnerundfart,
Visitaarhus
Vasken gik i vasken
Lige nu er Susanne inde hos naboen Karen, som er sød at hjælpe med vores vasketøj. Da Susanne tidligere på formiddagen ville tømme vaskemaskinerne i vaskehuset, var alle maskiner gået i stå, og der flød vand over gulvet i vaskehuset. Selvom det var udenfor kontortid, fik vi fat på driften, som imidlertid ikke kunne gøre meget ved problemet. Der er tilsyneladende tale om en prop i afløbet - og det endda selvom Holst Kloakservice har suget systemet i går. Eller ikke har.
Nu hjælper naboen os, så det er jo rigtig dejligt.
Nu hjælper naboen os, så det er jo rigtig dejligt.
onsdag den 29. juli 2015
Torvedag
I dag er der - i modsætning til i går - tørvejr, og sommeren er over os. Hele 14°, da Susanne og jeg var i bussen mod Aarhus. Susanne for at tage toget til Silkeborg og mødes med Britta for at købe en fødselsdagsgave til Grethe, jeg for at tage på grønttorvet og købe ind til salat.
Der er mange torvehandlende, som holder ferie, så der var god plads derinde i dag. Jeg nyder altid turen på torvet - går det hele igennem for til sidst at købe ind hos Lone fra Det Lille Gartneri. Hun tager nemlig - som en af de få - dankort. Der var en del kunder allerede ved 0930-tiden.
En helt speciel fornøjelse er det at gå forbi standen med krydderurter. Her kan man mærke en blanding af rigtig mange forskellige dufte.
Jeg håber at have købt så meget, at vi kan få salat i to dage. I eftermiddag skal rejerne hentes frem fra fryseren, og så er jeg klar.

grønttorvet,
krydderurter,
salat,
torvet
søndag den 26. juli 2015
Fødselsdag hos Kenneth
Kenneth har fødselsdag på tirsdag og havde valgt at holde den i dag. Vi var inviteret til middag og eftermiddagskaffe. Vi fik et lift med Grethe og valgte at køre ad den kønne vej til Viborg, så vi undgik motorvejen. Der var ikke megen trafik på vejene.
Kenneth havde lavet en spyd- og grillstegt flæskesteg til middag. Inden den kom på spyd og grill, havde han løftet "låget" og indlagt persille, hvidløg og revet citronskal. Derefter blev låget surret fast med kødtråd. Det var guf.
Til stegen var der to forskellige slags salat, kartofler fra egen have samt dressing. Børnene fik kyllingeburgere. Til kaffe en lækker hjemmebagt kringle og hjemmelavede trøfler.
Vi var hjemme ved 1730-tiden, og Grethe fik aftensmad her, inden hun fortsatte til Horsens.
Kenneth havde lavet en spyd- og grillstegt flæskesteg til middag. Inden den kom på spyd og grill, havde han løftet "låget" og indlagt persille, hvidløg og revet citronskal. Derefter blev låget surret fast med kødtråd. Det var guf.
Vi var hjemme ved 1730-tiden, og Grethe fik aftensmad her, inden hun fortsatte til Horsens.
Etiketter:
flæskesteg,
fødselsdag,
kringle,
trøfler
lørdag den 25. juli 2015
fredag den 24. juli 2015
Marius på kort besøg
Kenneth og Emil skulle se Cirkus Summarum, Christina og Thea ville ha' en tøsetur i Aarhus, så vi havde aftalt, at Marius skulle parkeres hos os, mens de hyggede sig. Så hyggede vi os med ham, og omvendt. Men han er nu meget nem. Han tulrede stille rundt og legede, og han nød, at Farfar smurte makrelmadder til frokost.
Hans middagslur blev ikke så lang som vanligt, men det skyldtes nok, at han havde skidt i bukserne. Da Susanne kom i sovevælrelset, havde Marius hejst hendes benende af sengen så langt op, som det kan lade sig gøre. Det har han sikkert syntes var vældig sjovt.

torsdag den 23. juli 2015
Jeg havde desværre ikke Gevalia på kanden
Ved 1530-tiden bankede det på døren. Det var den flinke mand, som går rundt og uddeler bladet Vagttårnet. Jeg sympatiserer ikke med hans tro, men han er nu alligevel så rar, at vi nogle gange får en lille sludder om vind og vejr og ikke om Gud.
Mens vi talte, hoppede denne lille fyr (4-5 centimeter lang) ind i entreen og gemte sig derefter blandt skoene i vores lille skoreol.
Den kunne ikke flyve og var selvfølgelig lidt skræmt, men med det nyerhvervede blad lykkedes det mig at puffe den forsigtigt ud på trappen. Den vendte om og var på vej ind igen, så jeg måtte hurtigt afbryde sludderen med vagttårnsmanden og lukke døren. Et par minutter efter gik jeg ud for at se, om den var der endnu. Jeg kunne høre dens svage pippen, og den sad nu i den store bregne ved siden af fordøren. Nu lader jeg den få lidt ro, så den kan komme væk og håber ikke, at den bliver taget af en kat.

onsdag den 22. juli 2015
Familie-tam-tam i Viborg
Flere forskellige forslag til en familieudflugt endte med, at Kenneth og Christina lagde hus til en sammenskudsfrokost. Britta, Niels, Jasmin, Simon, Morten, Jeanette, Loke, Hjalte, Kenneth, Christina, Marius, Emil, Thea, Susanne og jeg selv var med.
Efter frokost spadserede vi til et nylagt anlæg, Sønæs, i Viborg. Et flot anlæg med vand, broer og forskellige udfordringer for børn og voksne. Et spændende alternativ til en almindelig legeplads.
Stedet var da også ganske pænt besøgt, især af børnefamilier og bedster. Mange steder er opstillet borde og bænke, så man kan medbringe sin frokost eller kaffe. Også Nouska nød turen og gik en tur i vandet. Det kan nu ikke have været særlig rent, for hun lugtede af kloak resten af dagen.
Efter en sen kop eftermiddagskaffe rejste vi hjem med Arriva og spiste sen aftensmad herhjemme. En dejlig tur og en spændende oplevelse, især for ungerne.
Se alle dagens billeder i dette Flickr-album
Efter en sen kop eftermiddagskaffe rejste vi hjem med Arriva og spiste sen aftensmad herhjemme. En dejlig tur og en spændende oplevelse, især for ungerne.
Se alle dagens billeder i dette Flickr-album
lørdag den 18. juli 2015
Nyt til sandkassen
I går var Super Brugsen ikke leveringsdygtig i Susannes yoghurt. Derfor gik hun i Fakta på vej hjem fra arbejde i aftes. Hun fik sin yoghurt, men købte for 30 kroner også dette sæt med tre biler, som snart kommer ud i sandkassen.
Så er der lidt nyt til knejterne at lege med, næste gang de kommer her.
Så er der lidt nyt til knejterne at lege med, næste gang de kommer her.
fredag den 17. juli 2015
Frit valg på alle hylder - næsten da
Så er Super Brugsen klar igen, efter at man i onsdags måtte kassere alle køle- og frostvarer. Der var kun enkelte hylder i pålægsreolen, der var tomme. Den søde dame ved kassen fortalte, at både slagter, mælkemand, ostemand og frostmand havde været hurtige til at bestille varer hjem, og i går var der indkaldt ekstra mandskab til at sætte varer på hylderne og fylde køle- og frysediske op. Så jeg fik både min gårdmælk, Evas dejlige skinkesalat, hakket gris og kalv samt vores fredagspose med schnitzler, salat, brød og flødekartofler med hjem. Men giftigbøtten var tom.
onsdag den 15. juli 2015
Hen til kommoden og tilbaws igen og hen til kommoden og tilbaws igen
Tidligt på formiddagen tog jeg på grønttorvet for at købe ind til salat i dag og i morgen - samt lidt ekstra ærter til at frådse med. Hos bageren købte jeg et par rundstykker, som vi nød til en kop formiddagskaffe, inden Susanne skulle til begravelse i Kolt klokken 11. Planen var, at hun skulle købe ind i Super Brugsen på vej hjem.
Det blev dog ikke til så meget, for da personalet var mødt til morgen, blev det mødt af en stank af råddent kød. Køleanlægget var brudt sammen, så alle varer på frost og køl skulle kasseres. Det var man i fuld gang med. Derfor blev det kun til rugbrød og et par andre småting.
Da vi havde spist frokost, tog jeg igen til Aarhus og købte ind i Super Brugsen i Jægergårdsgade - mælk, yoghurt, rejer til salaten, creme fraiche til dressing, plantemargarine, ost og flütes. Igen havde Susanne kaffen klar, og efter den forhalede vi til terrassen, hvor vi nød en sodavand, en kold Ceres Royal og delte resten af ærterne.
Aftenens salat blev nydt på terrassen.

tirsdag den 14. juli 2015
Besøg på søfartsmuseet
Det er et stykke tid siden at jeg sidst har besøgt søfartsmuseet. Faktisk har jeg ikke været der, efter det flyttede til Hveensgade. Men i dag blev det så. Jeg skulle bruge nogle ekstra eksemplarer af Logbogen, og de opbevares hos museet.
Det blev til et hyggeligt gensyn med gutterne, som lige nu er ved at lave overdækning, så der bliver en stor torvelignende plads mellem de syv containere. Der opsættes brædder under tagene, så det bliver muligt at hænge billeder og andre effekter op, så de til sin tid kan ses af publikum.
En af gutterne gav en kold pilsner, og der var som sædvanlig kaffe på kanden.
Turen gennem byen var i et rigtig flot vejr, og der var masser af mennesker i byen.
Udover at få blade med hjem har jeg lånt nogle tidsskrifter. Der kan formentlig blive materiale til Logbogen, såfremt jeg render i lavvande med materiale.

mandag den 13. juli 2015
Hækken er klippet
Igen i år har vi fået klippet hæk. Dejligt at vi ikke selv skal klippe hækken, det bliver gjort af professionelle folk, og resultatet er til UG. Når hækken er klippet, bliver affaldet fejet sammen og kørt bort. Det sidste bliver støvsuget og kværnet til kompost.
Jeg mener ikke, at folkene brugte sådan en støvsuger de to første gange. Effektiv er den, men den larmer meget.
Jeg mener ikke, at folkene brugte sådan en støvsuger de to første gange. Effektiv er den, men den larmer meget.
søndag den 12. juli 2015
DOKK1
Søndagens fotosafari blev henlagt til DOKK1. Et stort uformeligt skrummel at se på udefra, men bestemt et spændende sted indeni.
Biblioteket fylder rigtig meget, og der er rigtig mange muligheder for aktiviteter, især for børn. Det kan sagtens være et sted, hvor jeg kan finde på at tage et barnebarn med, når vi næste gang får sådan et på ferie.
Jeg benyttede lejligheden til at få mig et bibliotekskort. Det jeg havde i forvejen var så gammelt, at det burde på museum.
Se alle billederne i dette Flickr-album

Inspiration til præsten
Mit indlæg på Facebook med billede af risottoen i går fik vores sognepræst Gitte til at rekvirere en opskrift. Den har hun selvfølgelig fået, og den skal prøves snart, skriver hun. Jeg håber, at hun også synes, at den smager himmelsk.
lørdag den 11. juli 2015
Masser af ærter
I formiddags var jeg på torvet, mens Susanne fortsatte til Aarhus for at afhente det færdige kadaverskilt, som Hjalte skal have i dåbsgave.
Hos slagteren købte jeg en stor flot svinemørbrad, som jeg har tænkt mig vi skal have i morgen med løg, champignons og ris til. Hos gartneren fra Ormslev købte jeg til lidt salat, champignonnerne til i morgen, tomater samt ærter - masser af ærter. Til aften lavede jeg nemlig brødrene Prices opskrift "Risi e Bisi", som er en risotto med ærter - masser af ærter.
Der blev dog også, så vi kunne smovse i ærter - masser af ærter - i eftermiddags og igen til aften. Og der blev så meget risotto til overs, at vi skal have resten på mandag.

kadaverskilt,
mørbrad,
risi e bisi,
risotto,
torvet
fredag den 10. juli 2015
Logbogen
Det nye nummer af Logbogen lå i postkassen i dag. Fin service fra trykkeren, som modtog filen til bladet mandag morgen og adresselisten natten mellem mandag og tirsdag (Selskabets kasserer arbejder 24/7) og gik på ferie onsdag morgen.
Udover de sædvanlige indslag fra "Jakob" og søfartsmuseet er der et indlæg om Århus Flydedoks bygning af færgen "Prins Bertil" i 1960, Per har et indlæg om det polske passagerskib "Batory" samt en opfølgning på forrige nummers omtale af ruteskibet "C. F. Tietgen", der er et par gode billeder af bugserbåden "Hermes" og endelig en artikel om "Det gode skib Martha" fra filmen af samme navn. Her afsløres nogle detaljer, som kommer bag på selv de mest hærdede søfolk.
Det ene billede af "Hermes" fandt jeg i en gruppe på Facebook. Det viser skibet bryde is i eller ved Århus havn i marts 1963, kort tid efter, at det var afleveret efter en gennemgribende ombygning hos Århus Flydedok. Damen, som tog billedet i 1963, har selvfølgelig givet lov til, at jeg viser det i bladet.

Batory,
C. F. Tietgen,
Hermes,
Logbogen,
Martha,
Prins Bertil,
Århus Flydedok
mandag den 6. juli 2015
Jeg har arvet
Og nu har jeg spist arven.
Da Susanne fornylig var på besøg hos en veninde, hvis far døde for nogle uger siden, blev hun spurgt, om jeg ville arve en dåse tarteletfyld. Det mente Susanne nok, at jeg ville.
Ganske vist er det nu meget længe siden, at jeg sidst har spist dåsemad, men i aften blev det så. Til frokost fik vi rugbrød med sild og pålæg - rester fra vi havde gæster i går. Og så blev det altså til tarteletter med fyld i aften.

onsdag den 1. juli 2015
Den Gamle By
Sommeren er kommet, og vi havde besluttet at bruge Susannes fridag på en tur i Den Gamle By. Vi spiste tidlig frokost og var fremme lidt efter klokken 12.
Vi gik først lidt rundt i byen, blandt andet på torvet, hvor vi hilste på nogle af de indfødte.
Derefter valgte vi at se møntmestergården, som vi har hørt og læst meget om. Måske derfor syntes vi ikke, at den helt levede op til vore forventninger. Men flot er den, og der er en god udsigt til torvet derfra.
Vi var et smut i Rahbeks Supermarked, hvor priserne var til at betale. Men man måtte ikke røre ved varerne, så desværre kunne vi ikke købe noget med hjem.
Næste stop var conditoriet, hvor vi nød et par flødekager og en kop kaffe, begge dele var - som servitricen havde lovet - ganske lækre. Det var servitricerne såmænd også.
Vi fortsatte langs havnen, hvor nogle piger sad og øvede sig på at tegne. Så vidt vi kunne se, så slap de vist meget godt fra det.
Sidste stop var de seks nye 1974-lejligheder med masser af sådan-en-havde-vi også-ting. Blandt andet en kaffedåse fra Christgau Kaffe, som var det mærke, som købmand Hedegaard solgte i sin butik i Klintegaarden.
Vi smuttede ud af bagdøren og lagde næste stop i genbrugsbutikken på Vesterbro Torv, hvor Susanne købte en sukkerbøtte som dem jeg købte, da jeg flyttede hjemmefra, netop i 1974. Selvom bøtten har været brugt i over 40 år, var prisen dog steget til 50 kroner.
Så gik vi i Kiwi for at købe aftensmad til i dag og middagsmad til i morgen. Vi var enige om, at det i aften skulle være nemt, så det blev pølser og kartoffelsalat. Men den kartoffelsalat var nu ikke noget at skrive hjem om, så det lader vi være med.
Vi skiltes, jeg tog hjem med varerne, mens Susanne gjorde stop i byen for at bestille en dåbsgave til Hjalte. På vej til bussen købte hun en pose ærter hos en handlende på strøget. Herhjemme nød vi en kold øl og en kold cola på terrassen, mens vi åd ærterne.
Alle dagens billeder i dette Flickr-album
Alle dagens billeder i dette Flickr-album
Etiketter:
Den Gamle By,
kaffedåse,
KIWI,
købmand Hedegaard,
møntmestergården,
sommer,
ærter
Abonner på:
Opslag (Atom)