Jeg havde desværre ikke Gevalia på kanden

Ved 1530-tiden bankede det på døren. Det var den flinke mand, som går rundt og uddeler bladet Vagttårnet. Jeg sympatiserer ikke med hans tro, men han er nu alligevel så rar, at vi nogle gange får en lille sludder om vind og vejr og ikke om Gud.

Mens vi talte, hoppede denne lille fyr (4-5 centimeter lang) ind i entreen og gemte sig derefter blandt skoene i vores lille skoreol. 

Den kunne ikke flyve og var selvfølgelig lidt skræmt, men med det nyerhvervede blad lykkedes det mig at puffe den forsigtigt ud på trappen. Den vendte om og var på vej ind igen, så jeg måtte hurtigt afbryde sludderen med vagttårnsmanden og lukke døren. Et par minutter efter gik jeg ud for at se, om den var der endnu. Jeg kunne høre dens svage pippen, og den sad nu i den store bregne ved siden af fordøren. Nu lader jeg den få lidt ro, så den kan komme væk og håber ikke, at den bliver taget af en kat.