I dag er det så 40 år siden, at Susanne og jeg blev gift. Vi havde valgt ikke at gøre så meget ud af dagen, men havde dog inviteret børn og børnebørn på frokost. For selv at slippe for besværet havde vi bestilt smørrebrød fra Super Brugsen. Det fortrød vi ikke, det var virkelig lækkert. Børnebørnene fik dog suppleret maden med nogle kyllinge nuggets. Britta, Niels og Grethe kom senere til eftermiddagskaffe.
Hjalte er nu tre måneder gammel og meget bevidst og nem at få kontakt med. Han kom naturligvis på rundtur mellem alle voksne, også mens vi sad udenfor og de små legede i sandkassen og spillede med frisbee.
Dagen startede med morgenkaffe, morgenmad og blødkogte æg. Susanne forærede mig en dejlig flaske whisky, som jeg glæder mig til at smage. Og det er altså ikke en bællewhisky! Jeg lavede lidt sjov med Susanne og gav hende først et hjemmelavet gavekort på et elastikspring, men dog med "Det med småt", hvor der stod, at hun kunne bytte gaven, hvis hun ikke ønskede at springe i elastik. Hun byttede gaven.
Det hun byttede til, var et gavesæt fra Flying Superkids med en CD, en DVD, en bog med hele historien om projektet samt tre årsberetninger.
Børn og børnebørn kørte hjem sidst på eftermiddagen. Britta, Niels og Grethe fik en skive rugbrød, inden de satte kursen hjem. Derefter støvsugede Susanne hele hytten for sand, inden vi satte bord, stole og fryser på plads, fyldte opvaskemaskine og foretog generel oprydning. Klokken 1830 kunne vi plante vore bagdele i vore respektive lænestole og slappe af efter en rigtig god dag.
Stort og småt om min hverdag, min familie, mine interesser - og indimellem lidt nostalgi.
søndag den 30. august 2015
lørdag den 29. august 2015
Røde roser
I morgen er det 40 år siden Susanne og jeg blev gift i Tyrsted Kirke ved Horsens. Det gør vi ikke så meget ud af, men jeg havde dog bestilt en buket roser, som kom i dag, mens Emil og jeg var på havnen.
Susanne synes lige, at den skal med her.

Åben Havn
Emil og jeg tog til Aarhus midt på formiddagen for at se arrangementet Åben Havn. Allerede ved rutebilstationen så vi det første festugeindslag - en hestevogn med fire flotte heste.
På havnen var der rigtig meget at se på. Ikke mindst Århus Brandvæsens køretøjer havde Emils interesse, og der var rigeligt at se på: sprøjte, stigevogn, indsatsleder, containerbil, crash tender og dykkervogn.
Vi var om bord på slæbebåden AROS, vi så en stor containerbil, to store containertrucks, en gaffeltruck, en kæmpestor gummiged, Dronningens skib og Securitasses patruljebil, som også kunne udføre brandslukning.
To unge piger fra københavnsk dyrehandel havde levende slanger, som man kunne røre ved og få lov at holde. De var kørt fra København klokken l... i morges for at være med.
Om bord på Marinehjemmeværnets patruljebåd så vi en af SKATs narkohunde opsnuse og finde en klump hash, som var gemt i et rør. Det var den ikke længe om.
På søfartsmuseets stand fik Emil lov at smage en sømandskiks, men det var ikke nogen fornøjelse. Den var megatør, og det lykkedes ham kun at få to små bidder, som han spyttede ud igen. Resten droppede vi et sted, som vi ikke vil røbe.
Emil var også i den store sandbunke for at se, om han kunne finde mønter. Han fandt to og fik dem byttet til et stort kræmmerhus med popcorn samt en lille pose med en ballon, en kasket og et par stykker chokolade. Derudover var han hyppig gæst i SKATs bod, hvor der var gratis bolsjer.
Da vi havde set, hvad vi ville se, gik vi til Dokk1 for at få lidt at spise. Cafeen der skuffede mig lidt - jeg troede der var mulighed for at købe pomfritter, pølser og burgere, men det var der ikke. Der var to slags sandwich og en masse forskellige kager. Jeg fik en sandwich med kylling og bacon, Emil valgte et lyserød ispind.
Da vi havde spist, prøvede Emil de forskellige legeredskaber på Dokk1 samt "Jorden er giftig".
Da Emil ikke ville prøve mere, gik vi til bussen.
Se alle mine billeder fra Åben Havn i dette Flickr album

Etiketter:
DOKK1,
MHV,
slanger,
Åben Havn,
Århus Brandvæsen
fredag den 28. august 2015
Farvel 17 kroner
Efter besøget i Føtex skulle vi i Nordea for at få vekslet nogle penge. Jeg havde taget min gamle sparekassebog fra skoletiden med for at se, om jeg kunne hæve saldoen på 1,38 kroner - plus renter og renters rente naturligvis...
Jeg var heldig at få en lidt ældre sparekassedame i tale. Hun kunne godt huske, at Nordea for lang tid siden hed Spare- og Laanekassen i Aarhus. Den lå på Store Torv. Desværre fortalte hun, at bankbogen ikke længere er gyldig, så der var ikke noget at hente.
Jeg har tidligere lagt billeder af bogen i Facebook gruppen for Finsensgades Skole, og et medlem der regnede ud, at jeg i dag ville kunne få cirka 17 kroner udbetalt. Men det kunne jeg altså ikke.
Den flinke dame smilede og sagde, at så måtte vi suge på lappen i weekenden, men alligevel have en god weekend. Jeg takkede pænt for de fromme ønsker og den hyggelige snak.

Emil på ferie
Emil er kommet på ferie og skal blive her til søndag. Han kom først på formiddagen, og efter at have fået stillet sulten med en toastbrød gik turen til Viby for at købe ind i Føtex - blandet andet fredagsslik. Emil havde fået en pengeseddel med hjemmefra, og med lidt supplement fra farmor købte han i legetøjforretningen en Legobil.
Efter at have læsset varer af og fået en kop kaffe og en franskbrød samlede Emil og jeg bilen. Derefter gik vi en tur på den store legeplads ved fælleshuset, hvor Emil morede sig i klatretove og på rutsjebane.
Hjemme igen til frokost, her var Emils appetit ikke så stor. Det blev til ¼ rugbrød med kødpølse. Mens Susanne tog en lille lur, havde han dog appetit til en mælkesnitte.
Vejret var nogenlunde, så vi gamle nød eftermiddagskaffen på terrassen, mens Emil legede med de nye legesager i sandkassen. Det begyndte dog at regne, så vi måtte trække ind igen.
Emil havde ønsket øllebrød med flødeskum til aftensmad. Flødeskummet var OK, mens det kneb lidt mere med øllebrødet. Det blev så skiftet ud med en "Farfar-mad" = makrel i tomat med mayonnaise.
Senere godnatlæsning, fredagsslik og Disney Sjov i TV.

Emil,
fredagsslik,
Føtex,
Lego,
øllebrød
torsdag den 27. august 2015
Havnerundfart
Det er tiende år, at Fonden Jakob arrangerer havnerundfart i forbindelse med Århus Festuge. Det er blevet en tradition, at venner af skibet inviteres til en forpremiere på turen om torsdagen, således også i år.
Efter en dag med masser af regn holdt det tørt i den time, som rundfarten varer, med start fra Mellemarmen klokken 16.
Turen gik først til nordhavnen, derefter sydhavnen, hvor der lå et par skibe. Ellers var havnen stort set tom. Derfra videre til Multiterminalen og Containerterminalen.
Vejret har sikkert holdt mange hjemme, for der var kun 30-40 passagerer med på denne tur. Turbåden "H. C. Andersen" har plads til 140 passagerer.
Efter turen hjem til aftensmad - efter lidt ventetid på bussen. Trafikken var mere kaotisk end sædvanlig, da man har spærret en del af Frederiks Allé, så al trafik ledes via Park Allé og Banegaardspladsen. Det gjorde det ikke bedre, at en punkteret bus holdt og ventede på assistance.
Se alle mine billeder fra turen i dette Flickr-album
Efter en dag med masser af regn holdt det tørt i den time, som rundfarten varer, med start fra Mellemarmen klokken 16.
Vejret har sikkert holdt mange hjemme, for der var kun 30-40 passagerer med på denne tur. Turbåden "H. C. Andersen" har plads til 140 passagerer.
Efter turen hjem til aftensmad - efter lidt ventetid på bussen. Trafikken var mere kaotisk end sædvanlig, da man har spærret en del af Frederiks Allé, så al trafik ledes via Park Allé og Banegaardspladsen. Det gjorde det ikke bedre, at en punkteret bus holdt og ventede på assistance.
Se alle mine billeder fra turen i dette Flickr-album
onsdag den 26. august 2015
Squashspaghetti
Nu er det jo blevet efterår, og derfor lavede jeg i aften en simreret med kød fra et par kalveschnitzler, nogle koteletter og en frokostpølse. Inspireret af et billede i magasinet Mad lavede jeg squashspaghetti som tilbehør - udover ris og flütes.
Det er ganske enkelt en squash, snittet på langs på den grove side af rivejernet. Det smagte udmærket, men var måske lidt tamt. Jeg prøver det snart igen, men så bliver det med et stænk limesaft oveni til at give lidt mere smag.

mandag den 24. august 2015
"Kanhave" bliver til "Samsø"
I juni blev den nyeste Samsøfærge "Samsø", som sejler mellem Kolby Kaas og Hou, omdøbt til "Prinsesse Isabella", meget mod mange samsingers ønske. Nu skal den anden færge, "Kanhave", som sejler mellem Ballen og Kalundborg, omdøbes til - "Samsø" for at understrege det lokale tilhørsforhold.
Spørg mig så ikke, hvorfor man ikke omdøbte "Kanhave" til "Prinsesse Isabella". Vorherres og færgerederiernes veje er uransagelige.

Hjerter og pandekager
- er titlen på et indslag i TV2 Østjylland i aften. Indslaget er fra Susannes arbejdsplads Koltgaarden. Anledningen er, at man ønsker at afprøve, hvor god mad, der serveres for vore ældre medborgere. Tre eller fire plejehjem konkurrerer om, hvilket hjem der laver den bedste mad.
Aftens menu på Koltgaarden var hjerter i flødesovs med grønt tilbehør samt amerikanske pandekager med is som dessert. Det så nu ikke ud til at fejle noget.
En af de medvirkende i indslaget er vores tidligere genbo Karen-Margrethe, bedre kendt som Kamse.
Et dommerpanel med tre medlemmer afgør senere på ugen hvilket plejehjem, der serverer den bedste mad.

hjerter,
Kamse,
Koltgaarden,
pandekager,
TV2 Østjylland
søndag den 23. august 2015
Nyt legetøj til børnebørnene
Jeg så en salgsannonce på Facebook - et parti legetøj til sandkassen, alt rengjort, 40 kroner. Jeg bød, fik det, og straks var Susanne på cyklen og hentede legetøjet.
Så nu er der rigtig meget legetøj til de små, når de kommer på besøg, og vejret er til sandkasseleg.

fredag den 21. august 2015
Fernisering
Fotografen Keld Sørensen holder i dag fernisering på en lille udstilling af hans fotografier. Der er udstillet på Café Oscar i Mejlgade. Jeg tog derind og var der lidt før åbningen klokken 16.
Keld er tidligere kranfører på havnen og en dygtig fotograf. Han tager rigtig gode billeder, især fra havnen. Aften- og natbilleder er hans speciale. Jeg havde troet, der var flere billeder, men dem, der var, var rigtig gode.
Det var rart at hilse på hverandre - vi skriver ofte sammen i de samme tråde i Facebook-grupperne.
På vej hjem i bussen observerede jeg denne luftballon svævende over industrikvarteret i Viby.
Da vi kom tættere på, kunne man se, at den er fra Stark.
Kelds udstilling kan se fredage kl. 1530-1730 resten af august og hele september.
www.fotokeld.dk

Café Oscar,
fotokeld,
Keld Sørensen,
luftballon,
Stark
torsdag den 20. august 2015
Tur til Djursland
Min ven Torben havde inviteret min tidligere redder-kollega Bo og mig til at besøge både ham selv og Djurslands Jernbanemuseum i Ryomgård. Bo hentede mig klokken ni, og vi kørte først til Rønde, hvor Torben gav kaffe, rundstykker og basser.
Efter at have set billeder og udklip og drukket kaffe, kørte vi først lidt rundt i Rønde for at se, hvor der tidligere har ligget stationer for både Falck og Zonen. Videre til Ryomgård, hvor vi så hele museet.
Modelbanerne er altid spændende at se. Bo ville gerne være blevet og foretage rangering og udskiftning af vogne, men det må blive en anden dag.
En af museets nyeste ting er denne sneplov.
Bo fik lov at iklæde sig en kasket og indtog pladsen som stationsforstander, og det så ud til at være en virkelig travl dag.
Tilbage i Rønde bød Torben på en lækker frokost med fiskefilet og pålæg. Herefter så vi sammen en lille film om en brandøvelse med Falck-Gården fra 1987.
Jeg var hjemme kort før klokken 1730. Susanne havde været til fødselsdag hos sin mor og var hjemme en halv times tid senere.
Dagens billeder fra jernbanemuseet ligger i dette Flickr-album

lørdag den 15. august 2015
Dobbelt fødselsdag i Grønbjerg
Svigermor og Jasmin havde inviteret til fælles fødselsdag, som skulle holdes hos Britta og Niels i Grønbjerg. Vi tog hjemmefra, mens regnen stod ned stænger, det tordnede og lynede.
Klokken 1009 afgik Arriva-toget fra Aarhus H og vi var i Herning klokken 1146, hvor Niels hentede os på banegården. Udover fødselsdagsbørnene deltog Britta, Niels, Simon, Morten, Jeanette, Loke og Hjalte.
Maden var stort set klar, da vi kom til Grønbjerg: oksekød med forskellige salater og kartofler til, rigtig lækkert. I det vestlige fik vi kortvarigt solen at se, men generelt var dagen går og trist.
Hjalte nød at være hos sin farfar og slappede helt af, så han sov en halv times tid på min arm, inden han blev lagt i seng.
Da vi kom tilbage til Aarhus ved 20-tiden regnede det igen (eller stadig?), men dog ikke så kraftigt som i morges.

fredag den 14. august 2015
Mariannes jubilæum
Marianne, som er afdelingssekretær hos Brabrand Boligforening, fejrede i dag sit 25 års jubilæum. Hun havde indbudt kolleger, bestyrelser samt tidligere afdelingsformænd til frokost i boligforeningens lokaler på Ryhavevej.
En stor buffet med fisk, kød, salat og oste. Taler af bestyrelsesformanden og direktøren samt flere musikalske indslag.
Marianne spiller selv, og både hendes mand og hendes to sønner er aktive musikere.
Jeg arbejdede sammen med Marianne, da jeg var i afdelingsbestyrelsen på Baunevej i en periode på cirka 12 år, og vi ses stadig, når der afholdes beboermøder herude.
En stor buffet med fisk, kød, salat og oste. Taler af bestyrelsesformanden og direktøren samt flere musikalske indslag.
Jeg arbejdede sammen med Marianne, da jeg var i afdelingsbestyrelsen på Baunevej i en periode på cirka 12 år, og vi ses stadig, når der afholdes beboermøder herude.
onsdag den 12. august 2015
Barnevogne, pigeben og roastbeef
Susanne havde aftale med et værksted, som skal sy navn på dåbskjolen, inden Hjalte skal døbes. Jeg skulle til fotohandleren for at få fremkaldt nogle billeder, så vi havde valgt at kombinere de to ting med en frokost på Peter Gift.
Susanne nød en fiskefilet som forret, mens jeg fik en kryddersild. Derefter fik vi hver en portion roastbeef med kold kartoffelsalat. Alle dele virkelig lækre.
Vi havde plads ved vinduet og var enige om, at der lige for tiden er rigtig mange barnevogne i byen. Men udover det, er der også mange flotte pigeben. Og det er jo ikke det værste, man kan se på.
Det lykkedes ikke at få billederne i dag, så dem må vi hente i morgen. Susanne tog hjem, mens jeg benyttede det fine vejr til en strøgtur.
I morgen formiddag henter Susanne billederne, mens jeg laver mad.
Susanne nød en fiskefilet som forret, mens jeg fik en kryddersild. Derefter fik vi hver en portion roastbeef med kold kartoffelsalat. Alle dele virkelig lækre.
Vi havde plads ved vinduet og var enige om, at der lige for tiden er rigtig mange barnevogne i byen. Men udover det, er der også mange flotte pigeben. Og det er jo ikke det værste, man kan se på.
I morgen formiddag henter Susanne billederne, mens jeg laver mad.
tirsdag den 11. august 2015
Hilsen fra Agersø
Min tidligere redderkollega Bo og jeg deler mange interesser og ses derfor af og til, udover at vi skriver lidt sammen og udveksler billeder og andre ting. Bo er flittig bruger af Facebook og har oprettet flere grupper, hvor der nu ligger massevis af gamle billeder om Falck.
For nylig var Bo sammen med fru Nina til bryllup på den lille ø Agersø, der ligger i Storebælt. I dag modtog vi et brev fra Nina og Bo, hvor Nina sender et postkort samt nogle avisudklip. Nina skriver, at hun gerne vil vide noget om de steder, hun besøger, så hun havde fået familien til at gemme nogle lokale aviser til hende. Heri fandt hun blandt andet nogle artikler om det gamle dampskib Skælskør, og dem har hun nu sendt til mig.
Meget pudsigt så Susanne og jeg i går middag programmet Hammerslag på DR1, hvor ejendomsmæglerne netop skulle gætte salgsprisen på et hus på Agersø. Og jeg må give Nina ret, når hun på kortet skriver, at hun og Bo bare kan bekræfte påstanden om, at Agersø er en sand ø-oplevelse.
Frankeringen af brevet er vist ikke helt tilfældig.
Tak til Nina og Bo for denne hilsen.

Abonner på:
Opslag (Atom)