Min tidligere redderkollega Bo og jeg deler mange interesser og ses derfor af og til, udover at vi skriver lidt sammen og udveksler billeder og andre ting. Bo er flittig bruger af Facebook og har oprettet flere grupper, hvor der nu ligger massevis af gamle billeder om Falck.
For nylig var Bo sammen med fru Nina til bryllup på den lille ø Agersø, der ligger i Storebælt. I dag modtog vi et brev fra Nina og Bo, hvor Nina sender et postkort samt nogle avisudklip. Nina skriver, at hun gerne vil vide noget om de steder, hun besøger, så hun havde fået familien til at gemme nogle lokale aviser til hende. Heri fandt hun blandt andet nogle artikler om det gamle dampskib Skælskør, og dem har hun nu sendt til mig.
Meget pudsigt så Susanne og jeg i går middag programmet Hammerslag på DR1, hvor ejendomsmæglerne netop skulle gætte salgsprisen på et hus på Agersø. Og jeg må give Nina ret, når hun på kortet skriver, at hun og Bo bare kan bekræfte påstanden om, at Agersø er en sand ø-oplevelse.
Frankeringen af brevet er vist ikke helt tilfældig.
Tak til Nina og Bo for denne hilsen.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar