Foreløbig ser det ud til, at det er en god dag at have fødselsdag:
Jeg havde bestilt bord og stole på Raadhuus Kafeen til klokken 12 til Susanne og mig. Vi var der lidt i god tid, men fik plads med det samme. Vi spiste først Christiansø Pigens sild, derefter en Raadhusgryde. Susanne fik en bananasplit til dessert, mens jeg fik en kop kaffe.
Efter spisningen skiltes vi. Susanne for at besøge Stereo Studiet, som lukker og kunne tænkes at holde udsalg, jeg for at tage en strøgtur i det flotte vejr.
På vej ned ad Strøget så jeg, at grønthandleren ved Hafnia-Arkaden havde ærter. Jeg besluttede at se nærmere på dem på tilbagevejen.
På Bispetorvet så jeg dagens første sky - det skal dog siges, at der kom lidt flere til i løbet af det næste par timer.
Så gik det tilbage ad Strøget med den udsigt det nu indebar.
Jeg forhørte mig hos Arkade-gartneren om hans ærter var værd at spise. Han svarede: "Du kan jo smage på dem. Hvis du gider æde dem, så gider jeg sælge dem". Bevares, de kunne vel spises, men han solgte nu ingen til mig.
Susanne besøg i Stereo Studiet havde været forgæves. Der sad en seddel i vinduet, at der er midlertidigt lukket. Hun havde lavet kaffe, da jeg kom hjem.
Der var fødselsdagskort fra Ulla og Torben - som sædvanlig et kreativt hjemmegjort et. Desuden en avisartikel om færgen "Svea", den ser jeg frem til at læse.
Derudover et par opringninger fra familien og et par sms'er - og så ikke mindst en H....... masse hilsner på Facebook. I skrivende stund (klokken 2000) 191 stk., men der kommer sikkert flere til. Enkelte hilsner er med billeder af flag eller balloner, en med dette flotte billede af Falck Museets Ford-sprøjte fra Stubbekøbing.
Og nu sidder jeg og nyder den første whisky fra den flaske jeg fik af Susanne i søndags.

Ingen kommentarer:
Send en kommentar