onsdag den 23. september 2015

Ølbraisserede svinekæber

For et par uger siden havde Super Brugsen tilbud på svinekæber. Jeg købte to bakker (otte stykker), som kom hjem i fryseren.


I dag blev de tilberedt, simret i tre-fire timer, i cirka ¼ liter mørk øl og fyldt op med vildtfond. Udover svinekæberne kom også en ituskåret frokostpølse, som har ligget et stykke tid i fryseren, samt tre gulerødder. En bakke bacontern blev stegt på en tør pande og senere hældt i gryden.

Susanne lavede kartoffelmos dertil. Kartoffelmosen blev pyntet med skalotteløg, skåret i skiver og prikket i ringe. De lå i blød i mælk en halv times tid, derefter vendt i mel for så at blive droppet i en pande med varm olie. De tages op, når man kan se, at de er sprøde og knaser.

Der er også til i morgen.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar