Mortens kammerat "Onkel" Jakob var gudfader for Hjalte. Højtideligheden gik rigtig fint, også for storebrødrene, fætrene og kusinen. Den søde præst Mette stod for dåben og resten af gudstjenesten.
Festen blev holdt i et lille hyggeligt selskabslokale i Viby. Der blev budt på forskellige tærter, salater, kyllingespyd, "trukket gris", tzatziki, brød og dressing. Alt sammen lækker mad, som blev ledsaget af øl, sodavand eller vin.
Hjalte fik mange fine gaver, men da han tog sig en kraftig eftermiddagslur, tilbød forældrene at åbne gaverne for ham.
Til kaffen havde Jeanettes kusine lavet en flot lagkage med navn og en lille baby ovenpå.
Vi gav en gave sammen med Grethe og familierne fra Viborg og Grønbjerg. Jeg havde fået min tidligere kollega Ditte til at lave et flot kort dertil - selvfølgelig i AGF-farver.
Der er billeder fra kirken og festen i dette Flickr-album
Ingen kommentarer:
Send en kommentar