Jeg var barnepige i Viborg

Kenneth havde foreslået Susanne at tage med Christina og Thea til håndbold i Viborg i dag, hvor Thea skulle deltage i indløbet med Viborg-pigerne, som skulle spille mod pigerne fra Århus. Samtidig foreslog han mig, at jeg kunne være barnepige for drengene, da han selv skulle på arbejde. Vi accepterede begge forslag.

Vi tog med Arriva fra Århus H spor 6 klokken 0954, men på grund af problemer med et sporskifte måtte vi først omkring Spanien for at komme ind på et andet spor, så toget blev en halv snes minutter forsinket. Christina hentede os på banegården i Viborg.

Christina bød på frokost med sildemad og lækkert pålæg, og da den var spist, blev bordpladsen overtaget af en del af Emils Lego-ting.

Midt på eftermiddagen kørte Christina, Thea og Susanne til håndbold, og drengene og jeg blev overladt til os selv. Det gik rigtig fint, drengene legede fint både sammen og hver for sig, og med lidt fjernhjælp fra Kenneth lykkedes det os at få liv i fjernsynet.

Men - ingen herlighed varer evigt: Da hverken Marius, Emil eller jeg kunne få liv i Marius' ipad, knækkede filmen. Intet kunne standse tårestrømmen, og så alligevel. Netop da tilværelsen så allersortest ud, kom pigerne hjem med dejlige pizzaer, og så var livet alligevel værd at leve.

Thea havde haft en god oplevelse og var løbet ind sammen med andenmålvogter Signe Brun (nr. 16), og Viborg-pigerne vandt 23-19 over Aarhus HK, så det var jo ikke så ringe endda.

Efter kampen fik Christina lov at tage et par billeder, hvor Thea står sammen med Viborgs målvogter Rikke Poulsen. Og det synes farfaren var rigtig fint, for Rikke er virkelig en af de dygtige piger, både i Viborg og på landsholdet.

Vi tog med Arriva hjem klokken 2022 og var heldige kun at skulle vente tre minutter på 1A'eren i Århus. Men nu er vi altså også trætte begge to og sover formentlig lidt længe i morgen.