torsdag den 14. januar 2016

Verdens største containerskib i Århus

Verdens største containerskib "MSC ZOE" ligger i dag i Århus. Skibet tilhører MSC, som samsejler med Maersk på Østen. Skibet kom hertil i nat ved 2-tiden og forventes af sejle ved 23-tiden i aften.

Hele dagen i går - og ikke mindst i dag - har skibet fået en del omtale i pressen og på Facebook. Selv trodsede jeg ikke sne og kulde for at fotografere billedet, men det var der mange andre, der gjorde.


Per har taget dette billede fra toppen af rådhustårnet -


- og disse to billeder har Finn  Emsby lagt på Facebook og givet mig lov at låne.




"MSC ZOE" er faktisk lidt mindre end Maersks Tripple-E skibe. Hun er 396 meter lang (mod Tripple-E 399 meter), 59 meter bred og stikker max. 16 meter. Ved ankomsten til Århus i nat var dybgangen ca. 11 meter. Dødvægtstonnagen er på godt 199.000 tdw. Men skibet er konstrueret, så det laster mere end Tripple-E skibene, som laster 18.220 TEU. "MSC ZOE" laster 19.224 TEU. Nok stor og imponerende, ja - men køn, det er hun sgu'tte.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar