onsdag den 27. januar 2016

Britta og Niels på besøg

For længe siden har vi aftalt med Britta og Niels, at vi kunne besøge Brugtvareterminalen i Viby. Vi valgte at slå det sammen med frokost hos os. Inden de kom, var jeg i Viby for at købe fastelavnsboller i Føtex.

Efter frokost med sildemad, ørred, æbleflæsk og pålæg, kørte Britta, Niels og jeg til Viby. Susanne blev hjemme og ryddede af bordet, vaskede op og gjorde klar til eftermiddagskaffe. Der var rigtig meget at se på, og Britta var imponeret over den store butik. Møbler, grammofonplader, bøger, barnevogne, porcelæn i lange baner, legetøj og alverdens andre ting.



Britta købte nogle krystalting og nogle gamle ugeblade med hjem, Niels købte en gammel bordlighter. Jeg købte en bog til Susanne, et par bøger til mig selv samt lidt legetøj til børnebørnenes kurve med biler.

Britta og Niels blev til aftensmad, som vi bestilte hos Road House.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar