tirsdag den 2. februar 2016

Besøg på søfartsmuseet

Efter middagen tog jeg på havnen for at besøge søfartsmuseet. Hver tirsdag eftermiddag - og sommetider også formiddag - er der arbejdsdag for de frivillige, som knokler for at bringe nogle udstillinger på benene, så man i et vist omfang kan åbne for publikum. Det håber man kan ske til maj.

Formålet var at aflevere en af de bøger, som jeg fik på besøget på Erhvervsarkivet i december, at låne nogle nye billedmapper med motiver til "Ugens Foto" samt få nogle ekstra eksemplarer af Logbogen. Jeg har det med at "glemme" et eksemplar hist og her i det naive håb, at en eller anden kunne finde på at melde sig ind i selskabet.

Netop som jeg ankom, havde man fået besøg af en mand med en papkasse. I papkassen havde noget maritimt radiomateriel, som han ville forære museet.


Der kommer stadig en del nye effekter til, selvom museet ikke umiddelbart er tilgængeligt for publikum. Men hvis man har lyst til at se, hvad der sker derude på Pier 3, kan det altid lade sig gøre mod forud at kontakte den daglige leder.

Efter en kop kaffe og en sludder med gutterne gik turen til Lille Torv for at købe nogle stålkroge, så vi kan få det nye ur hængt op i køkkenet.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar