torsdag den 25. februar 2016

Det er i dag den 25. - eller er det fredag - eller?

Som efterlønner kan man nemt få ondt i kalenderen, sådan forstået, at det kan knibe med at holde rede på datoer og ugedage. Sådan har jeg det i hvert fald.

I dag så Susanne på Super Brugsens nyhedsmail, at der er nogle tilbud, der gælder den 25., 26. og 27. februar - blandt andet på medisterpølse og med 40 % rabat på udvalgte specialøl. Jeg ilede i Brugsen for at benytte mig af nogle af disse tilbud. 

Et af dem var okseculotte til 45 kroner per halve kilo. Jeg kunne ikke finde dem i køledisken og spurgte slagteren Jesper. Jesper: Tilbuddet gælder kun i weekenden. Mig: Næh, det gælder den 25., 26. og 27. Jesper: Er det den 25. i dag? Mig: Ja, det er det. Jesper: Åh-åh, jeg finder lige et par stykker. 

Efter et minut kom Jesper med to flotte tilbudsstege. Han viste mig, hvordan de bedst skæres inden stegning, jeg sagde pænt tak og fortsatte mine indkøb.

Da jeg var hjemme igen, tjekkede jeg tilbudsmailen og så, at Jesper faktisk havde ret: Tilbuddet gælder først fra i morgen, hvor det vistnok er fredag eller den 26. eller begge dele, eller hvordan er det nu lige, det er?



Men uanset ugedag og dato, så ligger stegen nu i fryseren. 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar