onsdag den 17. februar 2016

Så er der fyldt op igen

Efter en tur i Føtex i Viby i formiddags er der nu fyldt pænt op i den lille fryser igen. Det eneste, som fik lov at overleve gårsdagens strømsvigt, var en slat Rød Aalborg, som alligevel har været tøet op og frosset igen nogle gange.

Bonen i Føtex lød på 526 kroner for blandt andet pølser, flutes, hakket ko, hakket kalv og gris, småkød, medister og kyllingebryster. En ny indholdsliste er printet ud, og jeg har skrevet til vort forsikringsselskab og forhørt, om det vil dække omkostningerne. Optimist er jeg ikke, men hvem ved, måske min henvendelse ses af en medarbejder, som virkelig synes det er synd for os og får medlidenhed.

Susanne har nu flyttet fryserens ledning til en stikkontakt, hvor der ikke sidder en anden kontakt lige ovenover, så nu håber vi, at vi er forskånet for den slags i fremtiden.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar