I den kommende sæson bliver jeg helt sikkert verdensberømt på hele Djursland, bare lige så I ved det.
Mens vi ventede på rutebilen i Århus i formiddags, bladrede jeg i et turisthæfte "Djursland, The Wildest Part of Denmark" og så, at jeg selv er med på et billede på side 21. Billedet er fra en tur, som DSB Museumstog arrangerede fra Århus til Ryomgaard i 2013, hvor jeg naturligvis benyttede mig af muligheden for at se Djurslands Jernbanemuseum.
Billedet er dog ikke helt troværdigt, for K-maskinen K563 befinder sig ikke på Djurslands Jernbanemuseum, men hos DSB Museumstog. I 2013 var maskinen i remise Randers, nu står den vistnok i Odense.
Morten og Jeanette havde inviteret på frokost, så vi tog med rutebilen linje 114 fra Århus klokken 1015. Morten hentede os i Hammel, hvor han netop havde været på indkøb i REMA1000ben.
Hjalte sov, da vi kom, men han vågnede kort efter og fik rugbrød med ost, inden vi andre spiste frokost med blandt andet karrysild, leverpostej, pålæg, æg, tomater og rejer.
Haven bar præg af, at den har haft besøg af en, der hedder Gorm. Et træ har mistet en stor gren, og det afslørede, at træet er hult indeni.
Efter frokost gik vi en lille tur i nabolaget, hvor vi hilste på en flok heste, som spænede rundt som var de på en prærie i Guds eget land. Tilbage fik vi kaffe med småkager, mens Hjalte med stor iver satte to portioner øllebrød til livs.
Jeanette kørte os til Anbæk, hvor vi kom med bussen klokken 1706. Da vi var landet i Århus, blev vi enige om, at det var Les tur til at give aftensmad, så hun gav - mod behørig betaling - en aftenbuffet, en cola og en Thai-øl.
Jeg sov længe i dag, næsten til klokken halv ni. Skønt. Efter morgenmad og tjek af nyheder gik jeg en tur i området og tog naturligvis nogle billeder i det flotte vejr. Der var lidt koldt, men ikke uudholdeligt, der var høj og klar himmel, så det kunne næsten ikke blive bedre.
Den seneste tid har driften fældet og beskåret rigtig mange træer herude, og resultatet heraf gav nogle - synes jeg - spændende motiver.
Et af de sidste stop var Lemmingvej med udsigt til banen, så der kom også et Arrivaderzitog i kassen i dag.
Da jeg var tilbage, havde Susanne lavet formiddagskaffe og smurt en knækker med ost. Kan men være mere heldig?
Se alle billederne fra turen i dette Flickr-album
Jeg tror det var i søndags, vi så Claus Holm og Thomas Uhrskov fra TV2 Fri lave denne ret - Tartiflette og lyngullash. "Det er nemt og tager kun en halv time" sagde Claus, men, men, men, det er nu forudsat, at alle ingredienser er klar til at komme i fad og gryde.
Vi syntes begge, at det så lækkert ud, så i tirsdags købte jeg ind til det og lavede det i aften, hvor Susanne har fri. Jeg lavede den dog ikke så stærk som de gjorde i fjernsynet, hvor "det var en ret, der kan rykke sokkerne af dig". Jeg krydrede mere moderat og erstattede chorizo pølserne med nogle, der ikke er så stærke, og opskriftens ost blev erstattet af en, som Super Brugsen var leveringsdygtig i og som slagter Jesper kunne anbefale til formålet. Resultatet blev rigtig godt.
Jeg fik besked på at gemme overskriften.
Som efterlønner kan man nemt få ondt i kalenderen, sådan forstået, at det kan knibe med at holde rede på datoer og ugedage. Sådan har jeg det i hvert fald.
I dag så Susanne på Super Brugsens nyhedsmail, at der er nogle tilbud, der gælder den 25., 26. og 27. februar - blandt andet på medisterpølse og med 40 % rabat på udvalgte specialøl. Jeg ilede i Brugsen for at benytte mig af nogle af disse tilbud.
Et af dem var okseculotte til 45 kroner per halve kilo. Jeg kunne ikke finde dem i køledisken og spurgte slagteren Jesper. Jesper: Tilbuddet gælder kun i weekenden. Mig: Næh, det gælder den 25., 26. og 27. Jesper: Er det den 25. i dag? Mig: Ja, det er det. Jesper: Åh-åh, jeg finder lige et par stykker.
Efter et minut kom Jesper med to flotte tilbudsstege. Han viste mig, hvordan de bedst skæres inden stegning, jeg sagde pænt tak og fortsatte mine indkøb.
Da jeg var hjemme igen, tjekkede jeg tilbudsmailen og så, at Jesper faktisk havde ret: Tilbuddet gælder først fra i morgen, hvor det vistnok er fredag eller den 26. eller begge dele, eller hvordan er det nu lige, det er?
Men uanset ugedag og dato, så ligger stegen nu i fryseren.
I et blad læste jeg i går, at man kan lægge gulerodstoppe i en skål vand, vente tålmodigt i et par uger og derefter høste dejlige og velsmagende friske gulerodstoppe, som kan bruges i salater eller som pynt på pålæg.
Susanne spiser gulerødder hver dag, så jeg tænkte, at det må prøves. Nu ligger der foreløbig fem toppe i skålen, men der kommer flere til. Jeg er tålmodig og venter spændt på at se, om det bliver til noget.
Jeg skal nok vende tilbage og fortælle, om Projekt Gulerod lykkes for mig.
Efter en tur i Føtex i Viby i formiddags er der nu fyldt pænt op i den lille fryser igen. Det eneste, som fik lov at overleve gårsdagens strømsvigt, var en slat Rød Aalborg, som alligevel har været tøet op og frosset igen nogle gange.
Bonen i Føtex lød på 526 kroner for blandt andet pølser, flutes, hakket ko, hakket kalv og gris, småkød, medister og kyllingebryster. En ny indholdsliste er printet ud, og jeg har skrevet til vort forsikringsselskab og forhørt, om det vil dække omkostningerne. Optimist er jeg ikke, men hvem ved, måske min henvendelse ses af en medarbejder, som virkelig synes det er synd for os og får medlidenhed.
Susanne har nu flyttet fryserens ledning til en stikkontakt, hvor der ikke sidder en anden kontakt lige ovenover, så nu håber vi, at vi er forskånet for den slags i fremtiden.
Her står man op efter en lille, men tiltrængt morfar og får besked om, at "en eller anden" er kommet til at slukke for den lille fryser og al indholdet var tøet op og nu kasseret. Det påstås, at denne "en eller anden" er mig, men jeg vil nu se beviser.
Til gengæld forklarer det de underlige lyde, jeg hørte tidligere på dagen, da jeg sad herhjemme helt Palle, mens Susanne var til fødselsdag hos Mia. Så selvom det var træls at smide medisterpølse, rejer, kalvehjerter, svinekæber, suppeboller, flutes, brunchpølser, sildefileter, en pose bouillabaise, frosne ærter og majs samt en bakke hakket kalv og flæsk ud, så har det fjernet min frygt for, at de underlige lyde skyldtes tilstedeværelsen af mus eller rotter.
Jeg blev også informeret om, at snurregryden først opvarmes i morgen. I dag bliver menuen ovnstegt kylling fra "De Fem Gaarde" med sovs og kartofler.
En vulkan, en olm tyr og en mørk Bock er tre af de øl, som Susanne købte for fem kroner stykket i Brugsen i dag på vej hjem fra Mias fødselsdagsselskab. Med sig havde hun også kartofler og en kylling fra "De Fem Gaarde", som vi skal have i morgen.
Der er også to lyse øl og en glutenfri bleg Ale blandt øllerne, så der er lidt for enhver smag.
Jeg har lagt vulkanen (6,8 hestekræfter) på køl, så den bliver ledsager til den opvarmede snurregryde (efter Sif Orellanas opskrift) i aften.
Thea er på håndboldskole de tre første dage i denne uge, hvor hun her vinterferie fra skolen. Men udover selv at skulle spille, fik hun for lidt siden mulighed for atter en gang at være med i indløbet med de professionelle håndboldpiger.
Pigerne fra Viborg HK spiller lige nu mod Team Esbjerg, en kamp, som er ret afgøremde for begge hold.
Lad os håbe, at Theas medvirken kan bringe held til Viborg HK.
Per havde fødselsdag i januar og inviterede i dag på middag for at markere dagen. Susanne havde dårlig mave og måtte blive hjemme, men Bente og jeg mødtes i bussen i Emil Vetts Passage og fulgtes derfra i 11eren til Harlev.
Hanne og Per havde lavet "Fars Stroganoff" efter John Prices opskrift - en lækker ret, hvor paprika er gnedet ind i kødet, inden det steges. Til eftermiddagskaffen fik vi to slags hjemmelavede kager med citronskum - eller hvad det nu var, det hed.
Det var en hyggelig eftermiddag, hvor vi blandt så nogle af Pers billeder fra det gamle Århus. De blev grundigt gransket, og til sidst fik vist sat gadenavne på dem alle.
Hanne kørte Bente og mig hjem, jeg var hjemme ved 18-tiden.
Så var ferien slut for Emil. Vækkeuret var sat til at ringe klokken syv, men Susanne var allerede oppe klokken seks. Efter morgenmad pakkede vi de sidste ting, så vi var klar til at tage til Århus og derfra videre med tog til Viborg. Vi havde varskoet viborgerne, at vi tog toget fra Århus klokken 0925, men da vi kom på banegården var der to minutter til toget klokken 0856, så det nåede vi lige akkurat.
Både Kenneth og Christina havde fri fra arbejde, og sammen med Marius og Emil gik de i børnehaven for at fejre Marius' fødselsdag. Susanne og jeg blev i huset og tog et stykke rugbrød til frokost.
Thea havde bedt om, at hendes farfar kom med ud og hente hende fra skole, så Kenneth og jeg hentede hende, da hun havde fri klokken 1330. Thea fortalte, at de i klassen havde set filmen "Alene hjemme".
Britta, Niels og Grethe kom til eftermiddagskaffe, hvor vi fik hjemmebagt chokoladekage, boller og kagemand.
Til aften fik børnene røde pølser og pølsebrød, vi voksne fik en stor pålægsmand. Der var rigeligt tilbage til Kenneths madpakke i morgen.
Kenneth kørte os til banegården, hvor vi tog med Arriva klokken 1908. I Århus ventede vi et enkelt minut på en 1A, og vi var hjemme ved 21-tiden. Godt trætte efter fire dage med feriebørn.
Nu er Loke rejst hjem. Emil og Susanne var i formiddag i biografen i Bruuns Galeri for at se filmen "Den Gode Dinosaur".
Jeg stødte til, da de var færdige i biografen. Vi fulgtes til Salling, hvor vi spiste frokost.
Derefter besøgte Emil legetøjsafdelingen og fortalte os, hvad han ønsker sig til sin fødselsdag. Vi er i den heldige situation, at der er nok at vælge imellem.
Susanne fortsatte med bussen til Kolt, hvor hun købte kødboller, så hun og Emil kan få boller i karry til aften. Jeg tager en portion suppe.
Vi brugte formiddagen til et besøg på Falck-Gården, og det blev mildest talt et hit. Jeg havde i forvejen sikret mig, at Henrik ville være på vagt i dag, så vi kunne se brandbilerne - hvis altså ikke de var til brand. Det var de heldigvis ikke.
Da vi kom, mødte jeg en redder, Finn, som dels fik fat på Henrik og dels fortalte, at man ventede besøg af en lille gruppe vuggestuebørn, så vi kunne bare følge trop og se med på både brandbiler og ambulancer.
Henrik var flink til at hjælpe drengene op i brandsprøjten og senere på stigevognen.
Finn viste, hvad der er i en ambulance, og der blev også mulighed for at sidde bag rattet i sådan en.
Det var svært at få drengene med væk fra garagen, men det lykkedes. Vi var et smut i receptionen for at hilse på min ex-kollega Anne Marie, og hos hende købte vi en lægehelikopter til hver af drengene.
Vi var sultne, da vi kom hjem, så der var god afsætning i madderne. Emil spiste fem halve, heraf de fire med "farfarmad" aka makrel i tomat med mayonnaise.
Flere billeder fra besøget på Falck-Gården i dette Flickr-album
Igen i dag var Loke og Emil til tøndeslagning, denne gang i Super Brugsen. Der var arrangeret tøndeslagning klokken 16, og Susanne fulgtes med drengene derop. De var der i god tid, så de kunne nå at købe lidt for de penge, som deres farmor tømte ud fra sparesnemændene herhjemme.
Ingen af drengene blev kattekonge eller bedst udklædt. Da de var tilbage, lavede Susanne pandekager til drengene og sig selv. Jeg spiste en portion kartoffelsalat og frikadeller, som jeg købte, da jeg var i Super Brugsen i middags.
Emil har udtrykt ønske om at komme på ferie hos os, inden han skal starte i skole til sommer. Det passede med, at han kunne komme i dag og være med til tøndeslagning i fælleshuset.
Kenneth og børnene var her midt på formiddagen og efterlod Emil, efter at vi havde drukket kaffe og spist rundstykker. Klokken 12 gik jeg til fælleshuset. Jeg havde lovet at hjælpe med at stille borde og stole op, dække bord og så videre. Susanne og Emil dukkede op ved 13-tiden.
Klokken 1330 gik det løs med tøndeslagning. Emil hørte egentlig til gruppen fra nul til fem år, som skulle smadre en paptønde, men vi blev enige om, at når man er tæt på at blive seks år og har muller, så må man godt slå på tønde sammen med de store drenge fra seks til elleve år. Det gik også fint, men han blev dog ikke kattekonge.
I fælleshuset var der kaffe, kakao, slik og fastelavnsboller. Derefter var der tøndeslagning for de voksne.
Jeanette og Loke stødte til efter tøndeslagningen. Loke havde slået katten af tønden i Viby hos sin mormor, og han var blevet kattekonge og havde fået præmie for den bedste udklædning.
En af de rigtig søde udklædninger herude var denne lille fyr:
Jeg tog en del billeder, som jeg har lagt op på Hasselengens Facebook-side og lagt på en CD til afdeling 7.
Til aften åbner vi den gode restaurant, som Loke kalder den: Tre retter mad til fire personer.
Tilføjet kl. 2136: Kenneth har netop sendt en sms med denne ordlyd: Klogt valg ikke at lade Emil slå til paptønden, sådan en slog han ned i første hug da han gik i dagpleje.
Kenneth har i dag lagt dette billede på Facebook, kommenteret som "Resultatet efter Marius' første uge i børnehave".
Jeg var dybt imponeret, at en dreng på knapt tre år (han fylder tre i næste uge) kan tegne så flotte hjerter, og det var der også andre, der var.
Efter et stykke tid fremgik det så af kommentarerne, at det ikke er Marius, der har tegnet hjerterne, men det er tegninger, som Marius har fået. Det oplyses, at pigerne er vilde med Marius, og imponerende er det, at det er "de store piger", der har tegnet hjerter til Marius.
Det er godt nok tidligt at få så mange kærestebreve, når man ikke engang er fyldt tre år.
Kort før afgangstid til Super Brugsen læste jeg i morges, at COOP-kæden er ramt af strejke, og at det kan knibe med at få friske varer.
Jeg skyndte mig, så jeg nåede at handle, mens der stadig var alle de varer, jeg skulle bruge - og det var en hel del i dag, hvor der skulle købes ind til to feriebørn fra på søndag. Men bare rolig feriebørn, Farfar har købt mælk (bl.a. til risengrød), brød, pålæg, pølsebrød uden stråforkorter, yoghurt, remoulade og æg, og på vej til arbejde har Farmor købt Havrefras og ost.
Så ser vi på mandag, om vi skal en tur til konkurrenten i Viby.
Susanne har købt en Veggetti 2.0 til mig. Det lyder som en scooter, men det er det nu ikke. Det er en spiralgrønsagsskærer, som kan snitte grønsager til grønsagsspaghetti eller -salater. I fjernsynet så vi en reklame for den, og straks sagde jeg: "So ein Ding muss Ich unbedingt haben".
Jeg har tidligere lavet squashspaghetti på rivehjernet, men den her, den er bare avanceret. Nu skal den lige vaskes grundigt af, og så byder jeg nok på squashspaghetti engang i næste uge.
I dag besøgte jeg Den Gamle Bys billedarkiv. Arkivet befinder sig i et smukt bindingsværkshus på Eugen Warmings Vej, et stykke fra indgangen til Den Gamle By. Anledningen til besøget var, at jeg skal bruge nogle billeder til et indlæg i Logbogen. Den flinke medarbejder fandt tre billeder, som han scanner ind og sender til mig.
Jeg benyttede lejligheden til en kort tur i Botanisk Have, som ligger tæt på Den Gamle By. En dejlig oase midt i byen, og den tog sig rigtig godt ud i dag i det flotte solskinsvejr.
Jeg har foreslået Susanne, at vi tager en tur i Botanisk Have, når vejret bliver lidt varmere.
Vores store ur på væggen i køkkenet gik i stykker for nogen tid siden. Efter lidt søgen på nettet fandt vi et nyt med samme egenskab som det gamle, nemlig at man kan sætte små billeder i det. I det gamle havde vi billeder af fire børnebørn og to børnehunde, men da der siden er kommet yderligere to børnebørn til, har hundene nu måttet vige pladserne, så der er to billeder af hvert af vore seks børnebørn.
Da det ikke er en professionel håndværker, der har sat uret op, hænger det en anelse skævt, men vi er enige om, at det går nok alligevel, uret.
Susanne havde et ærinde på Borgerservice i Dokk1, så vi fulgtes til byen og var dernede lidt før klokken 11. Man kunne have frygtet lang ventetid sådan et sted, men det var ikke slemt. Hun klarede hurtigt det, hun skulle, og derefter fortsatte vi til Peter Gift i M. P. Bruuns Gade, hvor vi havde bestilt bord og stole til klokken 12.
Vi var der noget før tiden, men vores bord var klart til os, da vi kom. Først hilste jeg pænt på tjeneren Bill, som jeg er blevet Facebook-ven med. Bill har en fortid som sømand, så det har af og til givet os lidt at sludre om. Jeg havde taget nogle eksemplarer af Logbogen med til ham. Han blev glad for dem og truede med, at nu viste han sig ikke resten af dagen.
Det gjorde han dog, så han kunne servere en kryddersild for os. Derefter fik Susanne en portion mørbrad a la creme og jeg en hakkedreng med bløde løg og spejlæg. På Bills anbefaling prøvede jeg en Fuller's Brown Winter Ale til maden, og den var virkelig god.
Hjemme igen gjorde jeg noget, som jeg kun sjældent gør: jeg tog en middagslur.
Efter middagen tog jeg på havnen for at besøge søfartsmuseet. Hver tirsdag eftermiddag - og sommetider også formiddag - er der arbejdsdag for de frivillige, som knokler for at bringe nogle udstillinger på benene, så man i et vist omfang kan åbne for publikum. Det håber man kan ske til maj.
Formålet var at aflevere en af de bøger, som jeg fik på besøget på Erhvervsarkivet i december, at låne nogle nye billedmapper med motiver til "Ugens Foto" samt få nogle ekstra eksemplarer af Logbogen. Jeg har det med at "glemme" et eksemplar hist og her i det naive håb, at en eller anden kunne finde på at melde sig ind i selskabet.
Netop som jeg ankom, havde man fået besøg af en mand med en papkasse. I papkassen havde noget maritimt radiomateriel, som han ville forære museet.
Der kommer stadig en del nye effekter til, selvom museet ikke umiddelbart er tilgængeligt for publikum. Men hvis man har lyst til at se, hvad der sker derude på Pier 3, kan det altid lade sig gøre mod forud at kontakte den daglige leder.
Efter en kop kaffe og en sludder med gutterne gik turen til Lille Torv for at købe nogle stålkroge, så vi kan få det nye ur hængt op i køkkenet.
