I går oplevede jeg årets længste dag. Jeg ved godt, at andre kaldte dagen for forårsjævndøgn, men det var altså årets længste dag, uanset hvad andre påstår.
Og hvorfor så det? Jo, klokken ca. 0945 blev fjernsyn og internet kappet, da det ikke længere skal være Stofa, som leverer IT til os, men YouSee. Skiftet burde have været klaret på et par timer, men sådan gik det desværre ikke. Dels fandt man ud af, at kabler og andet grej i skabene var så gamle, at de måtte udskiftes, dels havde teknikerne fået oplyst forkerte koder. Så det endte kort fortalt i et gedemarked - hver gang man spurgte om, hvornår det hele var klart, var svaret "om en time". Men det blev en lang time. Først midt på aftenen kunne vi se fjernsyn igen.
Det gik værre med internettet. Da jeg ville koble Stofas modem fra antennestikket, gik det galt. Indmaden røg med ud, men det regnede jeg med, at teknikeren kunne klare, når han kom. Men på grund af føromtalte gedemarked nåede teknikerne ikke nær alle besøg, så det blev ikke til internet i aftes.
Hele min dag var ødelagt, min livline var væk, jeg kunne intet, var fortvivlet, modløs og havde det rigtig slemt - nærmest som ham her:
I dag til morgen trådte formand Polle så i karakter og sørgede for, at jeg dels blev en af de første, som fik besøg af en tekniker, dels at samme tekniker var i stand til at reparere det ødelagte stik. Han var her ved 10-tiden, og efter en halv times tid var stikket skiftet og internettet opkoblet. Han kørte ikke, før det hele virkede. Og så hed han ikke engang Peter, men Jesper.
I dag er jeg verdens lykkeligste mand, intet mindre.
For et par uger siden modtog vi med posten dette gækkebrev:
Jeg gættede ret hurtigt, at det var fra SuperBrugsen, og i sidste uge havde Susanne det med i butikken for at få det indløst. Uddeleren Frank bekræftede, at gækkebrevet var fra SuperBrugsen, men påskeæggene kunne først udleveres i går onsdag eller på lørdag.
Jeg var i butikken i går og fik lejlighed til at ønske Frank en god påske, inden jeg hos Fatma ved kassen fik udleveret påskeægget.
Der var faktisk to små påskeæg i kassen, så det passede med, at Susanne og jeg netop har spist et hver til vores eftermiddagskaffe.
Hold da helt op, hvor er her stille. Thea er netop rejst hjem, og Susanne sover til middag.
Det er vist første gang, at et feriebarn har sovet så længe, at vi alle tre blev vækket ved at postbuddet bankede på døren klokken halv ni. Vi stod op og lavede morgenmad, selvfølgelig med blødkogte æg.
Susanne og Thea spillede kort, og vi gættede billeder på Theas ipad, indtil Thea fik lyst til at gå ud og lege. Hun mødtes med Ellen, og de hyggede sig, indtil vi skulle spise middagsmad, som for pigernes vedkommende i dag bestod af pandekager.
Efter at Susanne var kørt på arbejde, fandt Thea og jeg en masse billeder på nettet - hun skulle bruge billeder af Storm P, Harry Potter og Rasmus Klump til nogle projekter, som hun har gang i hjemme i Viborg.
Nu har hun alle billederne på sin ipad, så er det bare at fordele dem i de forskellige projekter.
Bagefter spillede vi tre spil ludo, hvoraf Thea vandt de to. Inden aftensmaden var Thea i bad, så hun er ren til en tur i IKEA i morgen sammen med sin mor og sin farmor.
Vi hyggede os også med at se billeder på min Flickr-side, og Thea var knust af grin over at se denne lille film med sig selv.
Nu har Thea og jeg lige spist aftensmad, og når Susanne kommer hjem, skal vi have lidt natmad - Thea skal have sit tirsdagsslik samt en ristet toastbrød med pålægschokolade, Susanne og jeg får en rejemad.
I formiddags var Thea med Farmor i Århus, hvor de besøgte Normal, Body Shop, Søstrene Greene, Salling, Netto, H&M samt hr. Jensens Bøfhus, hvor Thea fik Galakse-gnavere, glade kranier, gult mudder, tomatsplat og bobler samt tag-selv-soft-ice.
De var hjemme, så Farmor nåede en kop kaffe, inden hun skulle på arbejde. Da Thea og jeg var blevet alene, spillede vi ludo. Senere så vi nogle afsnit af den gamle tv-serie Nana og fandt nogle håndboldbilleder fra Viborg på computeren.
Til aften fik Thea kyllingeburgere og jeg fik hønsekødsuppe med kødboller.
Da Farmor kom hjem fra arbejde, så hun og Thea det første af filmen "Frøken Nitouche" med Dirch Passer, men den kunne ikke fange Thea, så i stedet korresponderede hun lidt med sine forældre via sin ipad samt spiste sit mandagsslik.
Klokken var næsten 2030, da Thea gik til køjs, og der hyggede hun sig også med ipad, inden hun sov.
Thea ankom midt på formiddagen og skal være på ferie hos os til på onsdag. Inden frokost var hun og Susanne en tur i Super Brugsen efter de ting, som Thea har ønsket som aftensmad samt lidt søndagsslik, lidt mandagsslik og lidt tirsdagsslik.
Efter frokost hyggede Thea sig blandt andet med at tegne.
Senere var hun sammen med Susanne en tur på legepladsen, og nu sidder de og spiller Krig. I aften står deres menu på risengrød, mens jeg vælger at tage en skive rugbrød. Senere på aftenen skal pigerne se håndbold; jeg vælger nok at starte så småt på næste nummer af Logbogen.
Aarhus Søhistoriske Selskab afholdt i aften den årlige og traditionelle Captains Dinner - en hyggeaften, hvor vi får en sildemad, et par stykker smørrebrød og dertil hørende øl og snaps. 27 medlemmer var tilmeldt. Igen i år havde vi fået lov at være i Marineforeningens hyggelige lokaler i Kovnogade.
Det hele forløb stille og roligt. Jeg havde lavet en lille folder med nogle sømandssange - de blev sunget i løbet af aftenen, som sluttede ved 22-tiden.
En formiddagstur til Viby efter kager til eftermiddagskaffen. Finn og Ib var her til middag, hvor Susanne lavede oksesteg med kartofler, blomkål og gulerødder.
Inden de kom, gik jeg til molokken med en pose affald, og da jeg kom tilbage, kunne jeg ikke undgå at beundre de små krokusser, der står på stykket foran skuret.
I det hele taget et flot og forholdsvis lunt vejr i dag - i hvert fald når man opholdt sig i solen. Foråret er helt sikkert på vej, og det har jeg ikke spor imod.
Allerførst på formiddagen tog jeg til Århus for at tage på havnen og se fregatten "Peter Willemoes", som øvede tillægningsmanøvrer ved kaj 79. Det var ikke nemt at komme tæt på, for som alt andet på havnen er dette område nu også en stor rodet byggeplads. Men et par skud kom der i kassen.
Jeg gik videre til lystbådehavnen, hvor det flotte vejr også kunne give et par gode billeder. Det lune - lidt i hvert fald - vejr havde lokket nogle roere ud i dag.
Inden jeg tog bussen hjem, var jeg en tur i fiskerihavnen, hvor jeg hos Clausens Fiskehandel købte en håndfuld rødspættefileter til vores frokost.
Beboerbladet Skræppebladet havde indbudt til en skrivedag, som skulle foregå i fælleshuset på Hasselhøj. Samtlige 25 afdelinger i boligforeningen var indbudt, men interessen var ikke overvældende. Udover to redaktionsmedlemmer, en frivillig og vores afdelingsformand mødte kun lille mig.
Men vi havde en god snak, og vi fik nogle gode redskaber til at skrive artikler til bladet. Jeg har ikke tilbudt at være i redaktionen med deraf følgende pligt til at deltage i redaktionsmøder, men jeg vil gerne skrive til bladet, når der sker noget lokalt og også bidrage med billeder til brug i bladet.
Vi sluttede af med en burger fra Gerners i Frederiks Allé.
"Juniregn skaber udbredt morgentåge" siger telegrafisten om bord i S/S "Martha". Jeg har hermed bevist, at udbredt morgentåge også kan forekomme i marts. I onsdags lå tågen tæt hele formiddagen, og det samme i dag.
Jeg gik en tur i området og tog nogle billeder, som er helt anderledes, end hvis de var taget i solskin. Men på deres egen måde har de også deres charme.
Se hele serien i dette Flickr-album
Ikke nok med at jeg bliver berømt på Djursland - nu bliver Emil berømt i Brabrand Boligforening. Han er nemlig med på et billede i det seneste nummer af beboerbladet Skræppebladet.
Jeg skriver ikke til bladet, men hjælper ofte med billedmateriale i forbindelse med arrangementer som for eksempel Fastelavn, sommerfest og juletræ, og redaktionssekretæren Elsebeth beder af og til om lov til at bruge mine motiver fra området herude.
Om snart skal jeg deltage i en skrivedag, hvor det er planen, at man kan udveksle meninger om og ideer til bladet, og om det kan give mig lyst til også at skrive lidt til bladet, det ved man jo aldrig. Men være fast medlem af redaktionen har jeg ingen planer om.
Vi var i dag til den årlige bowlingaften i Bowl 'n Fun i Viby med Falck-veteranerne. Susanne havde byttet vagt med sig selv, så hun kunne være med.
Vi droppede dog det med kuglerne, men nød kaffe og kage inden spillet og den store grill buffet bagefter.
Der blev hilst på en del tidligere kolleger, og jeg må med skam indrømme, at kassereren kunne konfrontere mig med det faktum, at jeg har glemt at betale kontingent. Det får jeg klaret i løbet af meget kort tid.
Som sædvanlig, når der er mange mennesker og meget larm, holdt jeg ikke ud så længe, så vi tog hjem ved 19-tiden, men havde indtil da et par hyggelige timer.
Vores tidligere nabo-nabo på Baunevej, Klaus, havde inviteret på gule ærter. Klaus mener, at gule ærter er bedst på andendagen, så han levede dem i går. Udover mig var et par venner med tilhørende fruer invitetet samt lidt familie.
Der var 10 til gule ærter og så "nogle andre" - som fik frikadeller og kold kartoffelsalat.
Der var masser af tilbehør, og det hele kunne skylles ned med øl og snaps.
Den oksesteg, som jeg købte den dag jeg havde ondt i kalenderen, blev spist i dag, hvor viborgerne var på besøg. Susanne ridsede og udskar den efter slagterens anvisning, og om det har gjort en forskel, er selvfølgelig umuligt at sige - men god, det var den.
Sådan gør vi igen næste gang, vi skal have oksesteg.
Jeg lovede at fortælle, hvordan det gik med Projekt Gulerod, som startede for et par uger siden. Så det må jeg hellere gøre.
Det gik ikke helt så godt, som jeg håbede. Der er skiftet lidt ud undervejs, men kun to af de cirka 15 gulerodstoppe har spiret - og det så lidt, at det ikke kan bruges til noget.
Så nu er det hele kasseret. Jeg fik besked på også at kassere skålen, så den ligger nu også i skraldeposen. Men det var da et godt forsøg.
Jeg blev i dag ringet op af vores forsikringsselskab, hvor en sød dame først beklagede det sene svar. Jeg rykkede i går for at få svar på min forespørgsel om, hvorvidt forsikringen dækker de varer, som vi måtte kassere efter uheldet med vores lille fryser.
Det næste, som den søde dame beklagede var, at der ikke er dækning for de madvarer, der måtte kasseres. Så mit spinkle håb om medlidenhed blev altså ikke indfriet. Og så alligevel: den søde dame mente, at det er virkelig bisset af Susanne at beskylde mig for at have slukket for strømmen til fryseren. Men den medlidenhed kan jeg jo ikke købe nye kødvarer for.
