Jeg blev i dag ringet op af vores forsikringsselskab, hvor en sød dame først beklagede det sene svar. Jeg rykkede i går for at få svar på min forespørgsel om, hvorvidt forsikringen dækker de varer, som vi måtte kassere efter uheldet med vores lille fryser.
Det næste, som den søde dame beklagede var, at der ikke er dækning for de madvarer, der måtte kasseres. Så mit spinkle håb om medlidenhed blev altså ikke indfriet. Og så alligevel: den søde dame mente, at det er virkelig bisset af Susanne at beskylde mig for at have slukket for strømmen til fryseren. Men den medlidenhed kan jeg jo ikke købe nye kødvarer for.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar