tirsdag den 22. marts 2016

Sov mit barn, sov længe

Det er vist første gang, at et feriebarn har sovet så længe, at vi alle tre blev vækket ved at postbuddet bankede på døren klokken halv ni. Vi stod op og lavede morgenmad, selvfølgelig med blødkogte æg.

Susanne og Thea spillede kort, og vi gættede billeder på Theas ipad, indtil Thea fik lyst til at gå ud og lege. Hun mødtes med Ellen, og de hyggede sig, indtil vi skulle spise middagsmad, som for pigernes vedkommende i dag bestod af pandekager.

Efter at Susanne var kørt på arbejde, fandt Thea og jeg en masse billeder på nettet - hun skulle bruge billeder af Storm P, Harry Potter og Rasmus Klump til nogle projekter, som hun har gang i hjemme i Viborg. 



Nu har hun alle billederne på sin ipad, så er det bare at fordele dem i de forskellige projekter.


Bagefter spillede vi tre spil ludo, hvoraf Thea vandt de to. Inden aftensmaden var Thea i bad, så hun er ren til en tur i IKEA i morgen sammen med sin mor og sin farmor.

Vi hyggede os også med at se billeder på min Flickr-side, og Thea var knust af grin over at se denne lille film med sig selv.


Nu har Thea og jeg lige spist aftensmad, og når Susanne kommer hjem, skal vi have lidt natmad - Thea skal have sit tirsdagsslik samt en ristet toastbrød med pålægschokolade, Susanne og jeg får en rejemad.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar