Vi var i dag til den årlige bowlingaften i Bowl 'n Fun i Viby med Falck-veteranerne. Susanne havde byttet vagt med sig selv, så hun kunne være med.
Vi droppede dog det med kuglerne, men nød kaffe og kage inden spillet og den store grill buffet bagefter.
Der blev hilst på en del tidligere kolleger, og jeg må med skam indrømme, at kassereren kunne konfrontere mig med det faktum, at jeg har glemt at betale kontingent. Det får jeg klaret i løbet af meget kort tid.
Som sædvanlig, når der er mange mennesker og meget larm, holdt jeg ikke ud så længe, så vi tog hjem ved 19-tiden, men havde indtil da et par hyggelige timer.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar