I går var Super Brugsen desværre ikke leveringsdygtig i porrer - det har butikken faktisk ikke været i tre uger. Men nu står jeg i den situation, at jeg skal bruge porrer til vores middagsmad i morgen, så jeg tog på torvet i dag for at købe porrer, ærter samt noget frugt.
Mens jeg var ved at tage billedet herover, kom en ung mand med sit barn på armen og stillede sig op foran mig. Det var da en underlig opførsel, tænkte jeg, men opdagede så, at det var Mortens klassekammerat fra Hasselager Skole, Hasse, og sønnen Otto.
Hasse syntes, at jeg skulle tage et billede af de to, så det gjorde jeg. Inden vi gik videre, fik vi en lille snak og besked på at hilse.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar