fredag den 21. oktober 2016

Jeg laver Hasselnyt

Efter at jeg blev valgt som suppleant til afdelingsbestyrelsen, er det mig, der har tjansen med at lave vores lille - meget lille - blad Hasselnyt. Bladet, som reelt er et foldet A4-papir, udkommer ikke regelmæssigt, men efter behov. Jeg er startet på at lave et blad, som formentlig bliver færdigt i løbet af weekenden.


For år tilbage lavede jeg sammen med et par andre beboere et decideret blad, som udkom en gang om måneden. Vi måtte dog indstille arbejdet, da mængden af indleveret stof stille og roligt svandt ind til næsten ingenting. I den nuværende form indeholder bladet meddelelser fra afdelingsbestyrelsen til beboerne.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar