Hjalte har været lidt skidtmads de seneste dage, og i dag havde forældrene et pasningsproblem - eller det havde de, indtil de havde talt med os.
Morten var her med Hjalte tidligt i morges, så dagen startede med Farmors havregrød med smørklat og sukker. Efter morgenmaden tog vi i Super Brugsen for at købe ind til aftensmad. Hjalte var ikke helt tryg ved at køre med bus, men heldigvis skulle vi ikke så langt.
Der kom et par rundstykker med hjem til vi gamle, mens Hjalte fik smoothie og en bakke med forskellige bær. Vi kunne konstatere, at blåbær må være en livret.
Sidst på formiddagen blev Hjalte lagt til at sove i sin barnevogn og sov i tre og en halv time. Da han stod op, var der kaffe med Dagmartærte, og kort efter kom Morten for at hente sit barn.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar