Det samme gjorde havnens to bugserbåde "Bulbider" og "Jakob" med deres vandkanoner.
Aviserne havde annonceret, at der ville være mulighed for at komme om bord og se skibet, men som jeg husker det, kom den store interesse bag på skibets officerer. Men vi fik lov at komme om bord og se skibet, og det var da en oplevelse for en knægt på 15, som allerede dengang havde stor interesse i skibsfarten.
"Arosia" anløb Århus mange gange siden og sejlede for ØK indtil 1979, hvor det sammen med søsterskibet "Aranya" blev solgt til et indisk rederi og omdøbt "Rishi Agasti". I 1984 blev skibet oplagt i Bombay, hvor det lå inaktivt indtil 1988, hvor det blev ophugget.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar