Bentes børnebørn Vibe og Nord har i dag deltaget i et fastelavnsarrangement i Engesvang Kirke. I morgen skal de til fastelavn igen i henholdsvis skole og børnehave.
Børnenes mor er ret kreativ og har syet kostumer til begge børnene. Vibe som Hermione fra Harry Potter filmene, Nord som indsatsleder. Nord viste sit kostume på Facebook i sidste uge. Han var ked af, at han ikke havde et emblem til hjelmen, og hverken Århus Brandvæsen eller Falck på Trindsøvej havde kunnet hjælpe. Så måtte Onkel Ole jo træde til.
Jeg fandt en flot Falck-fugl i "ægte" guld. Far Jesper og Farmor Bente hentede den her i går, så nu kunne indsatslederen optræde i korrekt uniform.
Og søde så de ud, da de i formiddags medvirkede i gudstjenesten.
Mere skulle der såmænd ikke til for at redde dagen for en indsatsleder, og jeg var glad for at kunne hjælpe.
Der indløb lige et billede af Thea, som i dag er blevet udklædt som snack-automat.
Her er det Kenneth,der har været kreativ, og sådan en er vist aldrig set før.
Der indløb minsandten også et billede fra Lyngby, hvor Loke har været brændeovn, Milo muskelsoldat og Hjalte dalmatiner.
Hjalte selvfølgelig med sin elskede mus i favnen.
Hej Ole!
SvarSletJeg skriver for at høre om 'indsatsleder' kostumet kan lejes?
Vi skal bruge det til en børne TVs produktions. Kontakt med på mail hvis det kan lade sig gøre?