torsdag den 9. februar 2017

Sne

Indtil nu har vi ikke haft meget sne i denne vinter, men nu er der lidt af slagsen at se på.

Susanne var i går til samtale på sygehuset og efterfølgende til møde på Koltgaarden, og det foregik med bus. Cyklen fik lov at blive hjemme i skuret - og så er det slemt!

Det blev til at par vinterbilleder i dag.







Billedet af brandbilen får mig til at tænke på en episode fra mit liv på havnen. En lørdag eftermiddag med en gevaldig snestorm skulle jeg tage mod en Texaco-tanker i benzinhavnen. Det var umuligt at grave firmabilen fri fra en stor snedrive, så jeg tog en taxa til benzinhavnen. Da tolderne lidt senere dukkede op, spurgte de, hvordan jeg var kommet derud, og jeg fortalte, at jeg havde kørt i taxa. "Det er nok den, vi mødte, som sad fast i en snedrive", sagde de. Det var før mobiltelefonernes tid, så jeg forudså et problem, når jeg skulle tilbage til Havnegade - men tolderne var flinke folk, så jeg fik lov at køre med dem.

Og så kommer det med brandbilen: Kaptajnen på skibet var meget forundret - for ikke at sige chokeret - over, at der ikke var ryddet sne. Uanset hvor han havde været i verden, var strækningen fra brandstationen til benzinhavnen altid den første, der blev ryddet for sne. Men sådan var det altså ikke i Århus.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar