Vi drog af sted, først med 1A, bagefter med letbanen fra banegården til Universitetsparken. Derfra var der ikke langt at gå til museet.
Marius er helt tryg ved de store dyr fra istiden, selvom de kan virke voldsomme: de er store, de laver lyde, og der er ret mørkt i lokalet, hvor de står. Men de blev afprøvet flere gange, allesammen.
Selvfølgelig havde vi madpakker med, og bevidstheden om deres tilstedeværelse gjorde, at en af os var sulten allerede klokken halv elleve. Hjemturen omvendt udturen, først med letbanen, derefter med 1A. Det var Susannes første tur med letbanen.
Hun fortsatte med bussen til Kolt for at hente en pakke med kanyler, mens Marius og jeg gik direkte hjem og lavede kaffe til de flødekager og trøfler, som Susanne købte med hjem.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar