onsdag den 10. januar 2018

Sådan forgår Alverdens herlighed

Susanne brugte formiddagen i Aarhus med forskellige ærinder på apotek og andre steder. Hun var hjemme kort før frokost og havde blandt andet været i Salling for at tisse. Når hun nu alligevel var der, købte hun en flaske Molbo Bitter til mig. Sødt af hende.

Lige så sødt var det, at hun havde købt et nyt krydsordsleksikon til mig. Det er betydeligt mere omfattende end det, jeg har nu - men det er alligevel med blødende hjerte, at jeg har lagt det gamle i kassen til pap-affald. Det
 er fra 1981, og jeg fik det af min mor for mange, mange år siden. Selvom jeg har passet godt på det og holdt det sammen med tape flere gange, så må jeg alligevel indrømme, at det er lettere slidt efter alle disse år. 


Men jeg glæder mig selvfølgelig til at stifte bekendtskab med det nye.

R.I.P. gamle ven

Ingen kommentarer:

Send en kommentar