tirsdag den 1. januar 2019

Godt nytår

Jeg håber, at alle er kommet pænt ind i det nye år.

Vores nytårsaftensdag gik med den traditionelle nytårskur hos Ib og Finn. Helt uden problemer forløb dagen dog ikke, da jeg tabte min telefon i toilettet, og det ser desværre ud til, at den ikke kan reddes. Heldigvis havde Susanne en lille en liggende i beredskab, så den har jeg nu taget i brug.

På vejen hjem var vi i Super Brugsen for at hente den nytårsmenu, som vi havde bestilt.



Det hele så lidt uoverskueligt ud, da vi havde pakket det ud - en mindre flyttekasse var det. Men efterhånden som vi fik det hele rettet an, kødet i ovnen og saucen varmet op, så det fint ud. Og det smagte ganske enkelt fantastisk:

Appetizer: En lille vaffel med rejer, ricottacreme og basilikum-skud.

Forret: Røget laks, bok-choy, sesam, rugbrødschips samt chili-lime mayo.

Hovedret: Oksemørbrad, røget oksebrisket, kartoffel rösti med salat af hakket grønkål, appelsintern og trøffelbearnaisse. Saucen en timian-sky med irørt smør, det hele pyntet med lilla mizunasalat.

Dessert: Mandeltærte med ferskenpure, hindbær og basilikum-skud.

Vi holdt ikke til midnat, så natmaden og "champagnen" gemmer vi til i aften, når Susanne kommer hjem fra arbejde.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar