fredag den 4. januar 2019

Logbogen

Det er fredag - det er postdag. Nyeste nummer af Logbogen var med i dag.

Der er en del "tørt" indhold denne gang med bestyrelsens beretning for 2017 samt regnskab og budget. Der er indbydelse til Captain's Dinner i marts samt til en stor udflugt over tre dage til Nordtyskland og Hamburg. Derudover er der selvfølgelig nyt fra "Jakob" og fra søfartsmuseet.

Selv har jeg begået et stykke om et Århus-bygget skib, som netop er hugget op efter 58 års tjeneste, noget af en præstation (skibets tjeneste, ikke mit stykke). Per har begået en artikel om DDRs glemte færgehavn Mukran, og der er sidste del af Naver-Jenses beretning om hans tid som maskinofficer i Ø.K. Desværre er Jens død, siden forrige nummer af bladet, men vi har valgt at bringe hele hans beretning.




En pudsig historie er et medlems beretning om, hvordan en skibsbesætning mindedes Peter Wessel i dennes egen hjemmefjord Dynekilen.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar